Madplan uge 23

Brownie med peanutbutter og puffede ris med chokolade

Lækker blød brownie lavet på søde kartofler, toppet med et godt lag peanutbutter og en chokoladeblanding med puffede ris. Risene smager ikke af ret meget, men de giver en skøn konsistens.

CHOKOLADE, PUFFEDE RIS OG PEANUTBUTTER

Jeg kunne fornemme en ret stor begejstring, helt generelt for min brownie med sød kartoffel, men såmænd også på videreudviklingen af denne opskrift, nemlig brownie toppet med cornflakes-crunch, så nu er det blevet til endnu en videreudvikling af denne opskrift.

Denne gang har jeg toppede brownien med et lag peanutbutter og en chokolademasse ligeså med peanutbutter og puffede ris. Bryder I jer ikke om peanutbutter, kan I sagtens skifte det ud med en anden slags nøddesmør.

OPSKRIFT – 8 stykker

Ingredienser

Brownie

200g sød kartoffel

50g dadler

60 havregryn, mandelmel eller lignende

2 æg

40g smeltet mørk chokolade

2 spsk. kakaopulver

1 tsk. bagepulver

15 dråber flydende sødemiddel

 

Topping

60g mørk chokolade

60g lys chokolade

30g puffede ris

1 spsk. peanutbutter

 

Øvrigt

2 spsk. peanutbutter

 

Fremgangsmåde

  1. Skræl og kog de søde kartofler og lad dem køle af. Kom havregryn i en foodprocessor, blend til mel og kom i en skål.
  2. Kom de afkølet kartofler, æg og dadler i foodprocessoren og blend til en lind masse. Tilføj havregryn, kakaopulver, sødemiddel, bagepulver og smeltet chokolade.
  3. Hak valnødder og vend dem i dejen.
  4. Kom dejen i en form beklædt med bagepapir. Jeg brugte en brødform (12x20cm) og bag kagen ved 200 grader i ca. 25 minutter. Smør 2 spsk. peanutbutter på kage og lad den køle helt af.
  5. Smelt chokolade og 1 spsk. peanutbutter i mikroovnen og vend de puffede ris deri. Sørg for at alle risene er dækket af chokolade og hæld det over brownien.
  6. Stil kagen på køl til chokoladen er stivnet, skær i mindre stykker og nyd.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 23