Ciabattabrød - Lækre italienske brød

Banan chokolademuffins

Bananmuffins er altid en sikker vinder og denne gang har jeg tilføjet lidt kakaopulver til dejen, så man får nogle skønne mørke chokolade-lignende bananmuffins. De er virkelig lækre.

CHOKOLADE BANAN MUFFINS

Har man et par kedelige bananer liggende i frugtskålen, så er det altid en god ide at bruge dem i bagværk, om det så er til muffins, brød eller pandekager, det fungerer altid perfekt. Har jeg overmodne bananer liggende, laver jeg næsten altid bananmuffins, det smager fantastisk og kan bikses sammen på ganske kort tid. Denne gang lavede jeg dem en smule anderledes og tilføjede kakaopulver og det smager rigtig godt.

På bloggen ligger i forvejen en opskrifter på banankage, bananbrød med chokolade, bananbrød med mandler, bananrugbrød, rugbrøds/banancookies, banancookies, bananmuffins, arme ridder af bananbrød, grove boller med banan og chokolade og bananpandekager.

OPSKRIFT 6 stk.

Ingredienser

1 banan

2 æg

45g havregryn

35g mandelmel

1 tsk. Bagepulver

2 spsk. kakaopulver

10 dråber sødemiddel

30g mørk chokolade

 

Fremgangsmåde

  1. Mas bananen med en gaffel og rør den sammen med de 2 æg.
  2. Kom mandelmel, havregryn, kakaopulver, bagepulver og sødemiddel i skålen og rør det hele godt sammen.
  3. Hak chokoladen og vend den i dejen. Fordel dejen i 6 muffinsforme og bag dem ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ciabattabrød - Lækre italienske brød