Sprøde paneret blomkålsstykker

Kaiserschmarrn – min version af en lækker østrigsk dessert

Da jeg var i Østrig i sidste måned, var vi en af dagene forbi en gammel cafe/hytte (eller hvad man lige kalder det), men i hvert fald en beværtning, hvor de blandt andet serverede klassisk østrigsk kage og andre lækkerier. Her fik vi kaffe og kage og vi skulle selvfølgelig smage en vaskeægte klassiker fra det østrigske køkken – nemlig kaiserschmarrn. Det smagte seriøst godt. Smagen minder en hel del om pandekager, men i denne version er de bare hakket ud i mindre stykker.

FANTASTISK ØSTRIGSK DESSERT – NU SOM MORGENMAD

Jeg har siden vi kom hjem tænkt på at lave en version selv. En udgave uden voldsom mange kalorier og som jeg samtidig kunne spise til morgenmad og blive mæt. Da den originale opskrifter på kaiserschmarrn minder en del om opskriften på pandekager, så tog jeg udgangspunkt i min egen opskrift på ‘sunde’ pandekager.

Da vi fik det serveret i Østrig, fik vi flødeskum og en slags marmelade til. Jeg kan ikke præcis huske hvilken, men tror det var solbær. Da jeg lavede min version, fik jeg den til morgenmad, så derfor spiste jeg den med skyr og solbærmarmelade, og jeg kan love jer for at det smagte helt fantastisk.

OPSKRIFT 2 pers.

Ingredienser

2 bananer

2 æg

2 æggehvider (kan udskiftes med æg)

1 dl minimælk

40g havregryn

40g hvedemel eller mandelmel (eller en blanding)

1 tsk. vanilje

Evt. lidt rosiner

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at dele æggeblommer og hvider fra hinanden.
  2. Mas bananerne med en gaffel og tilføj æggeblommer og mælk. Sørg for at mase/røre det godt sammen.
  3. Kom havregryn (gerne blendet, men det er ikke nødvendigt), hvedemel eller mandelmel i skålen sammen med vanilje og evt. lidt sødemiddel, hvis I godt kan lide det til den søde side.
  4. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen evt. sammen med rosiner.
  5. Kom olie eller smør på en pande og hæl dejen derpå. Lad den stå 5-6 minutter eller til bunden har taget farve. Den skal stå ved lav/middelvarme. Del ‘pandekagen’ i fire og vend dem. Lad dem stege 2-3 minutter og hak til mindre stykker med jeres palet
  6. Server jeres kaiserschmarrn med skyr og solbærmarmelade eller kirsebærsauce. Velbekomme.

2 kommentarer

  • Pernille

    Kan man bruge andet end rosiner da jeg ikk er pjattet med tørret frugt i. Tænker det bare er for at søde kagen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • - Camilla Drabo

      Du kan sagtens undlade at komme dem i 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprøde paneret blomkålsstykker