Sprøde ovnbagte pommes frites med fetadip

Kakaotoppe bidder

Kakaotoppe smager helt forrygende – kombinationen af kokos, kaffe og chokolade kan bare noget helt specielt, og selvom jeg normalt ikke kan lige kaffe, hverken rent eller i noget, så fungerer kaffe og chokolade upåklageligt godt sammen.

BIDDER MED KAFFE, KOKOS OG CHOKOLADE

Da jeg var i Sverige for et par uger siden, så jeg at de havde kokostoppe (det hedder vist noget andet på svensk) i mange forskellige udgaver, det er vist en ret populær ting der. Det gav mig lyst til at eksperimentere lidt mere med lignende opskrifter. Derfor får I her en nem og lækker opskrift på kakaotoppe bidder. På bloggen ligger i forvejen en opskrift på kakaotoppe.

OPSKRIFT 8 stk.

Ingredienser

60g mørk chokolade

5g kokosolie eller smør

100g havregryn

40g kokosmel

30g kokosflager

30g fibersirup eller anden sirup

0,5dl mælk

3-4 spsk. stærk kaffe

2 spsk. kakaopulver

Lidt salt

 

Topping:

40g mørk chokolade

5g kokosolie

Kokosflager

 

Fremgangsmåde

  1. Smelt chokoladen over et vandbad og tilføj kokosolie.
  2. Kom mælk, havregryn, kokosmel og kokosflager samt kakao og salt i chokoladen og rør det godt sammen.
  3. Tilføj sirup og kaffe og smag massen til. Sørg for at vende det hele rigtig godt sammen, massen skal være fast.
  4. Tryk chokolademassen i en form (10×20 cm), sørg for at mase den godt sammen. Stil på frost i 10 minutter.
  5. Smelt mørk chokolade sammen med kokosolie og hæld det over kagen. Top med lidt kokosflage og stil den tilbage på køl til chokoladen har sat sig.
  6. Skær i mundrette stykker og server.

2 kommentarer

  • Diana

    Hvor meget Kakao skal der i? Jeg synes ikke at jeg kan se det nogen steder? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • - Camilla Drabo

      Ups 🙂 Nu er det tilføjet til opskriften.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprøde ovnbagte pommes frites med fetadip