Nougatbidder med cornflakes og marcipan

Julesalat med rødkål, æbler og appelsiner

Rødkålssalat er vist efterhånden blevet lidt af en klassisk salat, som mange serverer juleaften eller til julefrokosterne. Den er dejlig frisk og passer rigtig godt til julebordet, da både rødkål, æbler og appelsiner er ret juleagtige råvarer.

JULESALAT

Denne salat er virkelig en af mine yndlingssalater, specielt i denne måned, hvor den passer bare utrolig godt til årstiden og specielt til den lidt fede julemad – den er et dejlig frisk element. Jeg laver den i hvert fald ofte den 24. december. Det er en virkelig hurtig salat at bikse sammen og man kan i forvejen skære rødkålen, æblerne og appelsiner ud samt have lavet dressingen klar. Så skal det hele bare samles lige inden servering – nemmere bliver det næsten ikke.

OPSKRIFT

Ingredienser

Et halvt rødkålshoved

2 æbler

1 appelsin

1 håndfuld hakket nødder (jeg brugte her cashew)

1 håndfuld frisk persille

 

Dressing

1/2 dl appelsinsaft

1 tsk. honning

1 spsk. rapsolie

Salt

 

Fremgangsmåde

  1. Start med at snitte rødkålen og kom den på et fad eller i en skål.
  2. Skær æblerne i tern eller tynde både. Skær appelsinen i mindre stykker, hak nødderne og hiv persillen af stilkene.
  3. I en lille skål blandes appelsinsaft, rapsolie, honning samt lidt salt sammen.
  4. Kom æbletern, appelsintern, persille samt de hakket nødder på fadet til rødkålen og hæld dressingen over.
  5. Sørg for at røre godt rundt i salaten, så dressingen bliver jævnt fordelt på alle grøntsagerne.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nougatbidder med cornflakes og marcipan