Sprød salat med avocado, æble og parmesandressing

Madplan uge 23

Vi har netop taget hul på en, forhåbentlig, skøn og solrig weekend – man kan da altid håbe. Som sædvanlig skal I have næste uges madplan, der denne gang blandt andet består af grillmad, laksesalat, en god dansk klassikere i form at krebinetter og stuvede grønærter, Pad thai og mange andre nemme og smagfulde hverdagsretter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

Madplan uge 23

Mandag: Spinatwraps med kylling

Tirsdag: Pad thai med kylling

Onsdag: Pasta med spinat, laks og cherrytomater

Torsdag: Laksesalat

Fredag: Krebinetter med grønærter

Lørdag: Grillmad

Søndag: Rester af grillmad

Køber I mandag en stor portion kyllingefileter, kan I stege den ene del og fylde i spinatwraps eller salatwraps. Den anden del kan I bruge om tirsdagen til at lave Pad thai. Onsdag kan I sørge for at anskaffe en ekstra portion laks, så I af den ene del kan lave en skøn og cremet pastaret med laks, spinat og cherrytomater (tag udgangspunkt i denne opskrift), hvortil I kan servere en simple grøn salat med en slags ‘mormor dressing’ til, og et stykke ciabattabrød. Den anden del laks kan I stege og lave om til laksesalat, som I enten kan spise ovenpå en salat eller på et stykke rugbrød, en sandwichbolle med græskar eller resterne af ciabattabrødet.

Fredag står den på en gammel danske klassiker i form at krebinetter med stuvede grønærter – bryder I jer ikke om det, kan I i stedet lave stuvede hvidkål. Lørdag synes jeg den bør stå på grillmad, så her kan I stege et par gode bøffer, koteletter, en steg, fyldte kyllingefilter eller fyldt svinemørbrad, pølser spareribs eller hvad I ellers foretrækker. Dertil kan I servere en dyppelse som bearnaisecreme, fetadip eller bønnedip. Derudover kan I stege kartoffelskiver på grillen eller servere enten en lun kartoffelsalat med ærter eller kold kartoffelsalat. En god salat hører også til, og her vil jer foreslå denne sommersalat med ærter, radiser og dildressing, en melonsalat med serranoskinke og mozzarella eller en kålsalat med blåbær og ricotta. Søndag står den på rester.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprød salat med avocado, æble og parmesandressing