Creme fraiche dressing

Madplan uge 32

Vi går weekenden i møde og det er tid til næste uges madplan. Sommerferien for rigtig mange mennesker er ved at være slut, specielt dem som har skolebørn, og hverdagen skal så småt til at gå i gang igen, hvilket jo også er ganske rart. Derfor tænker jeg at mange af jer godt kunne bruge en madplan, så I kan planlægge aftensmaden for uge 32, så er der en ting mindre at skulle forholde sig til.

Næste uges madplan består blandt andet af laksesalat på rugbrød, krydrede frikadeller med den lækreste kartoffelsalat, hvor dressingen er lavet på grillet peberfrugter. Derudover består planen af svensk pølseret, falafler med tilbehør og mange andre skønne retter. Jeg håber I kan finde lidt inspiration.

Madplan uge 32

Mandag: Lasagne med salat og flute

Tirsdag: Kartoffelsalat med peberfrugt og spicy frikadeller

Onsdag: Stegt laks med kartofler og asparges

Torsdag: Laksesalat på rugbrød eller flute

Fredag: Kebabsalat

Lørdag: Falafler, hummus, tzatziki, pommes, brød og grøntsager

Søndag: Svensk pølseret

Mandag kan I købe en stor portion hakket kød, så I af den ene halvdel kan lave lasagne, hvortil I kan servere en sprød sommersalat og lave flute eller ciabattabrød til. Den anden halvdel af kødet kan I om tirsdagen lave spicy frikadeller af og dertil servere kartoffelsalat med peberfrugt.

Onsdag står den på stegt laks med kartofler, asparges og agurkedressing. Steger I en ekstra portion laks om mandagen, kan I bruge den kolde laks om tirsdagen til at lave laksesalat, som I kan spise ovenpå rugbrød eller rester af flutet fra om mandagen. Fredag kan I lave kebabsalat – nemt og lækkert.

Lørdag tænker jeg den står på falafler; enten ovnbagte eller med ærter, hvortil I kan servere hummus, tzatziki, syltet rødløg, pommes eller kogte ris og noget lækkert brød. Søndag står den på svensk pølseret.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Creme fraiche dressing