Julesalat med rødkål, æbler og appelsiner

Rødkålssalat er vist efterhånden blevet lidt af en klassisk salat, som mange serverer juleaften eller til julefrokosterne. Den er dejlig frisk og passer rigtig godt til julebordet, da både rødkål, æbler og appelsiner er ret juleagtige råvarer.

JULESALAT

Denne salat er virkelig en af mine yndlingssalater, specielt i denne måned, hvor den passer bare utrolig godt til årstiden og specielt til den lidt fede julemad - den er et dejlig frisk element. Jeg laver den i hvert fald ofte den 24. december. Det er en virkelig hurtig salat at bikse sammen og man kan i forvejen skære rødkålen, æblerne og appelsiner ud samt have lavet dressingen klar. Så skal det hele bare samles lige inden servering - nemmere bliver det næsten ikke. OPSKRIFT Ingredienser Et halvt rødkålshoved 2 æbler 1 appelsin 1 håndfuld hakket nødder (jeg brugte her cashew) 1 håndfuld frisk persille   Dressing 1/2 dl appelsinsaft 1 tsk. honning 1 spsk. rapsolie Salt   Fremgangsmåde
  1. Start med at snitte rødkålen og kom den på et fad eller i en skål.
  2. Skær æblerne i tern eller tynde både. Skær appelsinen i mindre stykker, hak nødderne og hiv persillen af stilkene.
  3. I en lille skål blandes appelsinsaft, rapsolie, honning samt lidt salt sammen.
  4. Kom æbletern, appelsintern, persille samt de hakket nødder på fadet til rødkålen og hæld dressingen over.
  5. Sørg for at røre godt rundt i salaten, så dressingen bliver jævnt fordelt på alle grøntsagerne.