Æblekage med kokos/kaffe topping

Efteråret nærmer sig og æbletræernes udbytte er helt fantastisk i øjeblikket. En ide kan være at lave en stor portion æblegrød af alle de lækre æbler, derefter kan man jo enten fryse det ned, i mindre portioner, eller bruge det med det sammen til eksempelvis denne lækre æblekage med en kokos/kaffe topping. Jeg synes det er med at udnytte hvad naturen giver os, og man kan se på diverse æbletræer at folk slet ikke kan følge med, for der er virkelig kommet mange æbler i år, så det er bare med at komme i gang. Jeg brugte en del af min æblegrød til at lave denne lækre kage. Æbler giver en god smag og er samtidig med til at holde kagen lækker og saftig i flere dage. Kagen toppede jeg med en kokostopping som var smagt til med både friskbrygget kaffe og lidt af æblemosen. OPSKRIFT 8 pers. Ingredienser Bund 70g mel (mandel eller kokosfibermel) 70g havregryn 1 dl mælk 100g æblemos 1 æg 40g kokosolie 1 tsk. bagepulver 1 tsk. vaniljepulver 0,5 tsk. flydende sødemiddel el. 2 spsk. multisød (fra EASIS)     Topping 5 stk. dadler 70g kokosmel 70g kokosolie 2 tsk. kakaopulver 3 spsk. kaffe (brygget kaffe) 1,5 spsk. æblemos 1 spsk. multisød (EASIS)   Fremgangsmåde
  1. Start med at lave bunden. I en blender kommer I mandler (eller bare mandelmel) og havregryn i og blender til fint mel. Tilføj æblemos, kokosolie, æg, mælk, bagepulver, vaniljepulver og multisød.
  2. K0m dejen i en aflang form beklædt med bagepapir og bag kagen i 20 minutter ved 200 grader.
  3. Når kagen har bagt 15 minutter går I i gang med toppingen. I blenderen kommer I dadler, æblemos og kokosolie og blender til en lind masse.
  4. Kom æble/dadelmassen i en kasserolle sammen med de øvrige ingredienser til toppingen. Lad massen simre et par minutter og hæld det over kagen, når den har bagt de 20 minutter.
  5. Kom kagen tilbage i ovnen og lad den bage videre i 5-6 minutter.
  6. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af, før I begynder at spise af den.