Kylling i flødesauce med svampe, asparges og parmesanost

Endnu en nem og lækker hverdagsret, som kan lavet på en halv times tid og som de fleste i familien kan lide - tror jeg. Det er en dejlig simpel kyllingeret med svampe, friske grønne asparges og serranoskinke.

KYLLING MED SERRANOSKINKE OG GRØNTSAGER

Jeg er ret vild med disse hurtige hverdagsretter, da jeg ikke altid gider bruge flere timer i køkkenet på at lave aftensmad, men samtidig heller ikke gider spise et stykke stegt kylling og en hurtig salat, som det ofte 'bare' kan ende med. Derfor er lignende retter rigtig gode, da de er simple, består af få ingredienser og samtidig ikke tager lang tid at lave. I kan enten spise almindelig spaghetti, squashspaghetti, kartoffelmos, grøntsagsmos, ris eller lignende til retten. Eller I kan spise en lækker salat og et godt stykke brød til. OPSKRIFT 2-3 pers. Ingredienser 3-4 små kyllingefileter 200g svampe 2 fed hvidløg 7 friske grønne asparges 4 skiver serranoskinke 250ml madfløde 4% 100g smøreost 2 dl kyllingefond eller mælk 30g parmesanost   Fremgangsmåde
  1. Strø salt og peber på kyllingestykkerne og steg dem på en varm pande med lidt olie. De skal have ca. 4 minutter på hver siden.
  2. Skær svampene i skiver, fintsnit hvidløg, skær asparges i stykker på ca. 2 cm og skær 2 skiver serranoskinke i mindre tern. I kan sagtens bruge kalkunbacon eller almindelig bacon.
  3. Når kyllingerne er stegt færdige, tager I dem af panden og steger de 2 hele skiver serranoskinke. De skal ikke have mere end 1 minut. Kom både stegt kylling og serranoskinke på en tallerken.
  4. Steg svampene på panden. Efter ca. 4 minutter kommer I den skåret serranoskinke og hvidløg på panden. Efter 3 minutter kommer I de friske asparges på panden og lader dem stege med 1 minut.
  5. Hæld madfløden, kyllingefond og flødeost på panden og lad det simre nogle minutter. Riv parmesanosten og kom det i saucen.
  6. Kom kyllingefileterne på panden og lad dem simre med 1 minuts tid, top med de 2 skiver stegt serranoskinke og server.