Madplan uge 51

Så lakker året mod ende og I får her årets sidste madplan. Jeg laver ikke en madplan den sidste uge af december, da den for mig er fyldt med juleaften, julefrokoster, lange arbejdsdage samt dage med nytårsforberedelser, så jeg gider ærlig talt ikke have en madplan hængende over hovedet. Jeg bruger det jeg har, prøver at få brugt resterne fra jul og få tømt ud i køleskabet. Så denne madplan bliver den sidste, men I kan jo altid kigge gamle madplaner igennem, hvis I ønsker en madplan for uge 52. Næste uges madplan bliver mest allerede eksisterende opskrifter, da jeg i den kommende uge også har lidt lange/sene arbejdsdage, sen træning og en del juleforberedelser. Derfor får jeg ikke lavet mange nye opskrifter - mest fordi jeg ikke kan nå at tage billeder, da det skal gøres inden det begynder at blive mørkt omkring klokken 16. Madplan uge 51 Mandag: Stegt kål Tirsdag: Gammeldags grydesteg Onsdag: Lasagne Torsdag: Farsbrød med rodfrugtfritter Fredag: En ny kylling opskrift Lørdag: Ikke hjemme Søndag: Risengrød En del af ovenstående retter ligger allerede som opskrifter på bloggen, I kan eksempelvis finde opskriften på stegt kål lige her. Gammeldags oksesteg ligger der ligeledes en opskrift af på bloggen og I kan finde den her. Opskriften på risengrød ligger også på bloggen dog er denne lavet på grove grødris, men I kan altid bruge helt almindelig grødris og opskriften kan I finde her. På bloggen ligger her opskriften på lasagne og her er en opskrift på farsbrød. På fredag vil jeg prøve at udvikle en ny ret med kylling, så den opskrift kan I ikke få, men der findes mange forskellige kyllingeopskrifter på bloggen - I skal bare søge på kylling.