Madplan uge 3

Så lakker denne uge mod ende og det er på tide med en madplan for den næste uge. Denne madplan består igen af en blanding af både nye og allerede eksisterende retter. Jeg har et par ideer, som jeg gerne vil have afprøvet og muligvis fået taget billeder af til bloggen, hvis de altså bliver gode :) Længere nede i dette indlæg har jeg, som sædvanlig, linket til opskrifterne. Derudover har jeg også linket til nogle opskrifter, som minder om dem jeg skal afprøve eller hvor hovedingrediensen er ens. Jeg håber I kan finde lidt inspiration til jeres aftensmad i næste uge. Madplan uge 3 Mandag: Gammeldags kyllingesteg Tirsdag: Ikke hjemme Onsdag: Ny kyllingeret Torsdag: Laks med tilbehør Fredag: Tykstegsbøf med ovnbagte rodfrugter, pommes og bearnaisecreme Lørdag: Ikke hjemme Søndag: Hakkebøffer med bløde løg, sovs og kartofler Opskriften på gammeldags kyllingesteg kan I finde lige her og jeg vil lige hilse at sige, at denne ret er en af mine all-time favoritter. Jeg skal afprøve en nye kyllingeret på onsdag, men jeg ved endnu ikke hvilken ret det bliver. Jeg har allerede et par kyllingeretter liggende på bloggen, så måske I kan finde lidt inspiration i dem. Der er eksempelvis råris/blomkålsrisotto med kylling, kylling i en tomat/ostecreme, kyllingekebab, butterfly kylling med lun kålsalat, kylling i karry, æggekage med kylling, kyllingefileter fyldt med mozzarella og tomat og kyllingefilet i spicy sauce med mos. Lakseopskriften bliver ny, men på bloggen ligger allerede en lakseret lige her og et par andre fiskeretter. I kan finde en opskrift på hvid fisk med pesto, agurkesalat og bulgursalat samt en opskrift på perlebygotto med mørksej. Her kan I finde opskriften på hjemmelavet pommes og her en opskrift på ovnbagte rodfrugter. Her ligger opskriften på bearnaisecreme.