Traditionel burger

img_5166 Er der noget bedre en en hjemmelavet burger? Ej det behøver vist ikke et spørgsmålstegn, det er vist lidt et retorisk spørgsmål:-) Synes en burger er lidt en søndagsret eller en fredagsret, sådan lidt fastfood-agtig. Noget man lige bikser sammen, når man ikke gider det vilde. Derfor er denne opskrift virkelig god, da den ikke tager så lang tid at lave og den er tilmed sund og nærende. Til en rigtig god burger hører sig en velsmagende bøf lavet på hakket oksekød, som er krydret med en masse lækkert. Opskrift Bøffen 450g hakket oksekød 3-7% 1 løg 2 spsk. bbq sauce 3 cornichoner En sjat Worcestershire sauce Lidt salt, peber, spidskommen og paprika
  1. Det hele blandes sammen og stilles på køl et kvarters tid.
  2. Form farsen til 4 bøffer.
  3. Steg bøffer i lidt olie, først ved høj varme og efterfølgende skrues ned til middelvarme.
  4. Når de er ved at være færdige kan man evt. lægge en skive ost på hver bøf.
Opskriften på burgerboller kommer også lige med her. Hjemmelavet burgerboller smager nu bedst, men man kan selvfølgelig sagtens købe de færdiglavet, det gør jeg altså også selv indimellem. Men ellers kan man sagtens lave en stor portion burgerboller og fryse de resterende ned. De fungere også godt som sandwichboller, så skal de bare være lidt større. Burgerboller 60g hytteost 1 gulerod 3 æg 40g mandelmel eller kokosfibermel 30g Husk 1 håndfuld solsikkekerner 1 tsk. bagepulver
  1. Riv guleroden.
  2. Blend hytteost og æg sammen.
  3. Tilføj Husk, mel og bagepulver.
  4. Massen hældes i en skål.
  5. Tilsæt den revet gulerod og solsikkekernerne.
  6. Lad dejen trække 15 minutter.
  7. Tænd ovnen på 200 grader.
  8. Form bollerne og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  9. Strø sesamfrø over bollerne
  10. Bag dem i ca 20 minutter.
img_5116 Lad bollerne køle af på en rist og skær grøntsagerne ud samt steg noget bacon, gerne kalkunbacon (det smager altså godt). Jeg bruger fintsnittet rødløg, agurkeskiver, tomatskiver, fintsnittet cornichoner. Nu skal burgeren samles. Start med at smøre et lag light salatmayonnaise på begge sider. Læg salatblade på bunden, lidt løg, ketchup, bøffen, bacon, tomat, cornichoner, agurk og burgerlåget. I min verden er dette den bedste måde at samle en god burger på. Velbekomme! img_5166