Grove bamseboller uden tilsat sukker

Lækre bløde bamseboller, tilsat en god portion grahamsmel, smager bare helt fantastisk. Der er ikke noget bedre end en nybagt bolle, hvis I spørger mig. Disse boller er nogle helt almindelig bamseboller/fødselsdagsboller eller hvad vi lige skal kalde dem, det er i hvert fald nogle bløde lækre boller, som fungerer godt til enten morgenmad eller som mellemmåltid. Der ligger i forvejen forskellige bløde boller på bloggen som æbleboller, banan/chokoladeboller, gulerodsbrud, rosinboller, chokoladeboller samt gulerodsboller. Det er helt almindelige gærdeje, hvor jeg som sagt har tilføjet lidt grahamsmel og har droppet at komme smør og sukker i dejene og de smager stadig rigtig godt. Ønsker man at de skal være ekstra søde, så kan I altid tilføje lidt mere sødemiddel til dejen. OPSKRIFT 12 stk. Ingredienser 50g gær 5 dl lunken mælk eller vand 1 æg 4 spsk. neutral yoghurt eller creme fraiche 250g grahamsmel 400-450g hvedemel 1 tsk. kardemomme 1 spsk. vaniljepulver 1 spsk. honning   Fremgangsmåde
  1. Lun mælken eller vand og udblød gæren deri. Tilføj honning, vaniljepulver, kardemomme, creme fraiche og æg til blandingen og rør det godt sammen.
  2. Tilføj melet og lad dejen køre på køkkenmaskinen 15 minutter og lad den hæve 1 time et lunt sted dækket med film og et viskestykke.
  3. Form dejen til 12 boller, kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve 30 minutters tid, igen dækket med film og et viskestykke.
  4. Pensl bollerne med æg og bag dem i en forvarm ovn på 200 grader i ca. 15 minutter. Lad dem køle lidt af og nyd.