Rispapirruller med marineret kylling
Opskriften er lavet i samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling
I samarbejde med Frijsenborg har jeg lavet denne nemme ret (eller nemheden afhænger selvfølgelig af, hvor gode og hurtige I er til at folde rispapirerne). Det er en virkelig lækker hverdagsret, som jeg tror de fleste mennesker kan lide. Opskrift består af lækre friske rispapirruller fyldt med lidt blandet grøntsager samt kyllingefileter fra Frijsenborg. Til rispapirrullerne har jeg lavet en nem og lækker dip, som passer rigtig godt til. Det er en peanutbutterdip, som jeg har smagt til med både honning, æbleeddike samt lidt soya og lime. OPSKRIFT 3-4 pers. Ingredienser 10-12 fuldkornsrispapir (eller helt almindelige) 1 peberfrugt 2 gulerod 3 forårsløg 1 avocado 1/3 agurk 4-6 håndfulde blandet salatblade 1 håndfuld saltet peanuts Kylling og marinade 2 kyllingefileter 1 spsk. marmelade med stikkelsbær 0,5 tsk. honning 0,5 tsk. æbleeddike 1 spsk. paprika Salt og peber Peanutbutter dip 3 spsk. crunchy peanutbutter 2 dl vand 1 lille tsk. soya 1/4 limesaft 10 dråber æbleeddike 0,5 tsk. honning Fremgangsmåde- Start med at marinere kyllingefileterne. Bland marmelade, honning, eddike, paprika, salt og peber godt sammen. Skær kyllingen i tynde strimler og bland det sammen med marinaden. Lad det marinere mindst 1 time, men gerne længere.
- Skær gulerødder, agurk, peberfrugt, avocado og forårsløg i lange tynde strimler og vask salatbladene. Hak de saltet peanuts groft.
- Varm en pande godt op, kom lidt olie på og steg de marineret kyllingestykker til de har taget farve. Det tager 3-4 minutter.
- Mens kyllingen steger kan I lave dippen. Kom peanutbutter, vand og honning i en gryde og rør det godt sammen under høj varme. Tag gryden af varmen og smag til med soya, lime og eddike.
- Kom rispapir i koldt vand ca. 30 sekunder, kom lidt af alt fyldet i og rul dem sammen. Dup rullerne i dippen og spis. Velbekomme.
Sponsoreret af Frijsenborg Herregårdskylling