Grillet chipotle bbq kyllingelår med kartoffelsalat og spidskålssalat

Opskriften er lavet i samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling

Så er det igen blevet tid til en opskrift lavet i samarbejde med Frijsenborg. Denne gang er det lidt anderledes, da kyllingen er en del af deres nye grillsortiment. I skal glæde jer, for de kommer med en del forskellige udskæringer med forskellige marinader. I denne opskrift har jeg brugt disse store hele kyllingelår, som er marineret i en chipotle bbq. Kyllingen smagte virkelig godt og var dejlig saftig, hvilket er noget af det vigtigste for et stykke kylling. Udover kyllingelårene har jeg lavet en kartoffelsalat med agurk, rødløg, ærter og en god håndfuld purløg, en nem spidskålssalat samt en purløgsdressing. Hvis I ikke ønsker alle 3 elementer, kan I sagtens springe den ene over. Jeg kan bare godt lide at spise lidt forskelligt til mit grillet kød. Og så kan man jo altid bruge tilbehørsresterne til dagen efter, hvis man alligevel skal grille igen. OPSKRIFT 3 pers. Ingredienser 3 hele kyllingelår med chipotle bbq   Kartoffelsalat 500g små kartofler 200g creme fraiche eller fromage fraiche 10 dråber æbleeddike 0,5 tsk. sennep 4 radiser 60g ærter 100g agurk 1 lille rødløg 1 håndfuld purløg Salt og peber   Spidskålssalat 130g lilla spidskålssalat 70g revet gulerod 1 håndfuld salatblade 4 radiser 1 æble 1 håndfuld blåbær 0,5 tsk. æbleeddike 0,5 tsk. trøffelolie   Purløgsdressing 4 spsk. creme fraiche eller fromage fraiche 1 håndfuld purløg 1 lille fed hvidløg Et par dråber eddike samt salt og peber   Fremgangsmåde
  1. Start med at koge kartoflerne, da de skal nå at køle af inden kartoffelsalaten laves.
  2. Kyllingelårene kan I enten smide på grillen eller komme i ovnen, under alle omstændigheder skal de steges 45 minutter.
  3. Lav purløgsdressingen ved at fintsnitte purløg, riv hvidløg og bland det sammen med creme fraiche, salt, peber en lille smule eddike.
  4. Lav kartoffelsalaten når kartoflerne er blevet kolde. Lav dressingen til kartoffelsalaten ved at røre creme fraiche, eddike, salt, peber og sennep sammen.
  5. Snit agurk og radiser og kom det i dressingen sammen med ærter. Halver kartoflerne og rør dem sammen med dressingen. Snit rødløg og purløg og top derefter kartoffelsalaten med det.
  6. Lav salaten ved at fintsnitte spidskål, riv gulerødderne (eller køb en pose med revet gulerod, det brugte jeg), skær æblet i tern, snit radiserne og bland det hele sammen - plus blåbærrene.
  7. En god håndfuld salatblade snittes eller rives fra hinanden og blandes sammen med de andre grøntsager. Bland eddike og olie sammen og vend det i salaten lige inden servering.

Sponsoreret af Frijsenborg Herregårdskylling