Butterfly Chicken med marokkansk inspireret salat

      Opskriften er lavet i samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling

Denne kylling er en Butterfly Chicken, som er marokkansk marineret og til kyllingen har jeg lavet en marokkansk inspireret salat bestående af couscous, lidt stegte grøntsager samt friske grøntsager, frugt og krydderurter. Derudover har jeg lavet en nem og lækker agurkedressing til. Det gode ved en Butterfly Chicken er, at det ikke tager lige så lang tid at tilberede den, som det gør med en hel kylling. Den skal ikke have mere end ca. 45 minutter også har man en lækker saftig kylling. OPSKRIFT 3-4 pers. Ingredienser 1 stk. Butterfly Chicken   Salat 150g rå couscous 60g rå kikærter 2,5 dl vand 3 strå safran (kan sagtens undlades) 150g squash 150g peberfrugt 1 stor gulerod 1 håndfuld bredblad persille 3 spsk. granatæblekerner Nips spidskommen og æbleeddike   Dressing 150g creme fraiche eller fromage fraiche 60g agurk Æbleeddike, salt og peber efter smag   Fremgangsmåde
  1. Start med at stege kyllingen. Kyllingen skal enten på grillen eller i et fad og i ovnen. Ligegyldigt hvor den steges, så skal den ca. have 45 minutter.
  2. Aftenen før skal I udbløde kikærterne og efterfølgende koge dem. Ellers kan I bare købe dem på dåse - de er både udblødt og kogt.
  3. Kom couscous i en skål sammen med safran og lidt salt. Kog 2,5 dl vand og kom det i skålen til couscoussen, læg låg på skålen og lade det trække 15 minutter.
  4. Skær squash og peberfrugt i mindre tern, kom det på en varm pande med lidt olie, strø med salt og spidskommen og lad det stege 5 minutter.
  5. Skræl lange skiver af guleroden, pil kernerne fra granatæblet (eller køb en pakke hvor det allerede er gjort), kom de stegte grøntsager i skålen til de færdige couscous sammen med persille, kikærter, gulerodsskiver og granatæble. Smag salaten til med 10 dråber æbleeddike samt et nips salt.
  6. Lav dressingen ved at fintsnitte agurken og rør det sammen med creme fraiche. Smag til med æbleeddike, salt og peber.

Sponsoreret af Frijsenborg Herregårdskylling