Saltet mandler

Saltet mandler holder altså, det er en virkelig nem og lækker snack eller appetitvækkere, men som samtidig fungerer fantastisk i salater. Derudover er det ikke mange kræfter man skal ligge i at lave disse mandler, det tager lidt tid, men de klarer sig selv det meste af tiden. Derudover skal man ikke bruge andet end vand, salt og mandler - det tror jeg de fleste af os allerede har liggende i køkkenskabene (og vandhanen) :) Saltet mandler er halvdyre, hvis man skal købe dem færdiglavet, så det kan sagtens betale sig selv at lave dem. Man kan jo gøre det, mens man alligevel står og laver aftensmad. En lille servicemeddelelser; man kan gøre på nøjagtig samme måde med alle andre slags nødder. Det fungerer også med kerner som græskarkerner, solsikkekerner og lignende. OPSKRIFT Ingredienser 3 dl vand 5 spsk. salt 200g mandler   Fremgangsmåde
  1. Kom vand og salt i en gryde og giv det et opkog.
  2. Hæld mandlerne i gryden og lad dem trække i 20-30 minutter.
  3. Hæld mandler fra vandet og placer mandlerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  4. Bag mandlerne i en 150 grader forvarm ovn i 20 minutter. Husk at vende dem indimellem.
  5. Lad mandlerne køle helt af og spis!