Madplan uge 25

Næste uges madplan bliver en blanding af et par grillretter med forskellige salater og andet tilbehør, kødboller i peberfrugtsauce, frikadeller samt sandwich. Jeg synes det er blevet en god blanding af forskellige retter, og jeg håber I kan finde lidt inspiration. Jeg har igen prøvet at bruge nogle af de samme elementer, så der er en rød tråd. På den måde er der færre råvarer som skal købes og man undgår for meget madspild. Madplan uge 25 Mandag: Cremet pastaret med kylling, cherrytomater og spinat Tirsdag: Grillet kotelet med kold kartoffelsalat samt tomatsalat Onsdag: Frikadeller med kold kartoffelsalat Torsdag: Kødboller i peberfrugtsauce Fredag: Kyllingespyd med melonsalat og tzatziki Lørdag: Grillet helstegt roastbeef med salat, pommes og salse verde Søndag: Sandwich med rester af roastbeef, syltet rødløg, bearnaisecreme eller remoulade Mandag står den på cremet pastaret med kylling, cherrytomater og spinat. Tirsdage skulle det gerne blive godt vejr, så jeg tænker en grillet kotelet serveret med tomatsalat med saltet mandler og feta og denne kartoffelsalat, eller denne, kunne være lækkert. Onsdag kan I bruge resterne fra kartoffelsalaten, eventuelt supplere den op med lidt grøntsager, samt lave nogle frikadeller til. Jeg tænker, I kan lave kyllingefrikadeller også lave en stor portion, så I har til om torsdagen, hvor den står på kødboller i peberfrugtsauce. Jeg synes sagtens, I kan følge frikadelleopskriften fra den med peberfrugtsaucen, så bliver de også lidt anderledes end de normale frikadeller (det gør det også lidt nemmere). Ellers har jeg også en opskrift på kyllingefrikadeller. Fredag kan I lave kyllingespyd med kyllingetern og lidt forskellige grøntsager som peberfrugt, squash, aubergine, mindre stykker majskolber, svampe og løg. Dertil kan I servere en melonsalat og tzatziki (begge opskrifter kan I finde i her). Ellers har jeg også en anden slags melonsalat med mozzarella og serranoskinke. Lørdag kan I grille, eller bare stege, en hel roastbeef og servere pommes, knuste kartofler eller knuste jordskokker. Dertil er en salse verde ret lækkert til samt denne salat. Resterne af roastbeefen kan I bruge som søndagen, hvor I kan lave sandwich af enten spinatboller, squashboller, havregrynsboller, gulerodsboller, sandwichbrød eller foccacia brød. I kan fylde sandwichene med syltet rødløg samt en dressing som bearnaisecreme eller remoulade.