Gulerodspandekager lavet på havregrød

Pandekager er da en virkelig fantastisk spise og fungerer rigtig godt som både morgenmad, dessert og eftermiddagssnack. Disse pandekager er lavet på havregrød, så selvom jeg lavede en ny portion havregrød og derefter lavede det til pandekager, så fungere det ligeså hvis I har en rest havregrød tilbage fra morgenmaden dagen før. Det er en rigtig god både at få brugt rester på. Grøden er rørt op med revet gulerods og er smagt til med kardemomme, kanel og sødemiddel. De smager som gulerodskage og det er en helt perfekt måde at starte dagen på, eller hvis man har lyst til lidt lækkert hen af eftermiddagen - derudover er de spækket med gulerødder og det er jo altid godt. Jeg har efterhånden en del opskrifter på forskellige slags pandekager liggende på bloggen blandt andet havregrødspandekager, øllebrødspandekager, ricotta pandekager med banan, ricotta pandekager med citron og vanilje, pandekager med hytteost, grove almindelige pandekager, bananpandekager, banan/peanutbutter/chokolade pandekager, pandekager med æble og kanel, ja også ligger der faktisk også en opskrift på klatkager. OPSKRIFT 8-9 stk. Ingredienser 50g grovvalsede havregryn (evt. glutenfri) 15g finvalsede 3 dl væske 2 æg 50g revet gulerod 1/2 tsk. kardemomme 1 lille tsk. bagepulver 1 tsk. flydende sødemiddel 1,5 spsk. kanel   Fremgangsmåde
  1. Start med at koge havregrøden. Kom de grovvalsede havregryn og væske i en kasserolle. Kog det op og lad grøden simre et par minutter, mens I rør i grøden konstant.
  2. Lad grøden køle lidt af. Riv gulerod og bland det i grøden sammen med kardemomme, kanel, sødemiddel, bagepulver, den finvalsede havregryn og æg. Rør det godt sammen.
  3. Steg pandekagerne på en varm pande i lidt kokosolie. Jeg brugte 1,5 spiseske dej til hver pandekage.
  4. Top pandekagerne med lidt skyr rørt op med vanilje. Derudover er det lækkert med lidt valnødder, revet gulerod og evt. lidt sirup, honning eller karameltopping fra bodylab.