Plus 13 kilo på 10 dage!!

De fleste mennesker 'frygter' at tage på i juledagene, ja og nytårsdagene med for den sags skyld, og det gør jeg også. De sidste par år har jeg taget en del på i disse dage, men det er heldigvis røget hurtigt af igen. Eller hurtigt og hurtigt, det har for det meste taget januar måned, men det er hvad det er. Derfor var jeg i år også forberedt på at tage på, MEN jeg havde vist ikke forberedt mig nok :( Sidste jul (altså slutningen af 2015) tog jeg omkring 8 kilo på den uges tid jul og nytår varede. De var dog væk igen omkring februar måned, men tilgengæld formåede jeg ikke at tabe mig specielt meget yderligere i 2016. Så jeg er virkelig bange for at der heller intet kommer til at ske i 2017 - men det skal der. Nå men den 23. december 2016 gik jeg på vægten for lige at få et overblik over, hvor meget jeg havde tabt mig i alt, jeg gjorde det samme året før, for jeg vidste at den sidste uge af året ville blive lidt :/ arh. Vægten viste at jeg sammenlagt, på alt den tid jeg havde været på kur, havde tabt 91,4 kilo. Da jeg året før havde været på vægten den 23. december viste den, at jeg sammenlagt havde tabt 91,1 kilo. For lige at opsummere har jeg tabt 300 gram på et år! SÅDAN. Ved ikke helt om jeg skal grine eller græde over det, synes både det er tragisk og komisk! Nå men det var hvad det var, nu skulle jul og nytår nydes. Jeg havde dog besluttet, at jeg skulle være sund i dagen mellem jul og nytår, og det var jeg faktisk også. Men jeg nød jule- og nytårsdagene i fulde drag med dem jeg holder af, jeg spiste, drak og trænede en del - alt var godt. Jeg synes selv jeg prøvede at holde lidt igen, men uden at mangle noget. Den 1. januar, om aftenen vel at mærke, skulle jeg lige prøve at gå på vægten bare for sjov. Vidste udmærket godt, at det var dumt, både fordi jeg den 31. december havde drukket og spist ret meget, ja og jeg havde jo også spist i løbet af den 1. januar (heller ikke sundt), og man skal jo aldrig veje sig om aftenen. Der kan altså være stor forskel på hvad vægten siger om morgenen og om aftenen, også selvom man har spist sundt hele dagen. Men alligevel gik jeg på vægten, og den viste at jeg fra den 23. december til den 1. januar havde taget omkring 13 kilo på!!! Må ærlig indrømme at jeg ikke kunne andet end at grine, det er jo for sindssygt. Der er altså noget galt med min krop, hvordan kan det lade sig gøre at tage så mange kilo på, på så få dage? Det giver jo absolut ingen mening. Jeg har spist meget mad og tilmed usundt mad, men alligevel. Dette er én af grundene til at jeg så sjældent giver mig selv lov til at spise usundt, min krop kan ikke finde ud af det. Men for lige at komme med noget positivt, så kan jeg fortælle at de første 8,5 kilo allerede er røget. Jeg vejer mig altid lørdag morgen, og da jeg i lørdags vejede mig, ja så var de første kilo allerede væk. Men jeg mangler jo stadig lidt over 4 kilo før jeg er nede på sammen vægt, som jeg var på før jul! Puha... Jeg satser virkelig på at de sidste 4 kilo er væk inden januar er omme, og at jeg i dette år kan formå at tabe mig lidt mere end sidste år. Det burde kunne lade sig gøre, det er jo i princippet bare 400 gram jeg skal tabe på 11 måneder :-)