French toast af bananbrød

Da jeg for et stykke tid siden lavede et lækkert bananbrød, fik jeg lyst til at eksperimentere lidt med det og jeg prøvede derfor at lave french toast af brødet og det var virkelig lækkert. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidste har spist french toast, eller arme ridder som det også kaldes, det er i hvert fald mange år siden, men hold op hvor smager det lækkert. For at lave denne opskrift skal I starte ud med at bage et bananbrød og den opskrift kan I finde lige her. Man kan selvfølgelig sagtens lave disse french toast af et almindeligt franskbrød, men bananbrødet giver en helt specifik smag og lækker sødme. OPSKRIFT Ingredienser 4 skiver bananbrød 1 æg 0,5 dl mælk 0,5 tsk. vanilje 5 dråber flydende sødemiddel (kan undlades)   Fremgangsmåde
  1. Start med at piske æg, mælk, vanilje og sødemiddel godt sammen.
  2. Skær 4 stykker af bananbrødet.
  3. Kom bananskiverne i æggemassen og lad dem ligget et par minutter på hver side.
  4. Varm en pande op, kom lidt kokosolie på og steg brødene et par minutter på hver side.
  5. Server dem med lidt blandet frugt, skyr eller/og sirup eller karamelsauce eksempelvis fra Bodylab eller EASIS.