Tøj problematikken både som stor og ... som mindre stor! :)

Når man taber sig medfører det som regel en masse skønne ting og én af disse ting er, at man skal have nyt tøj og det er jo altid fedt! Førhen hadede jeg både at købe tøj og at få tøj i gave. For det første brød jeg mig ikke om at folk skulle kende til min tøjstørrelse, som om de ikke kunne se jeg var stor og derved også krævede stort tøj, men det brød jeg mig ikke om. Derudover vidste jeg at der var omtrent 95% chance for, at jeg alligevel ikke kunne passe det de havde købt. Jeg plejede at sige, at jeg brugte den største størrelse man kunne få i de to butikker, som er i Køge med store størrelser. Den største var/er str. 58, men alligevel var det ikke altid jeg kunne få presset mit korpus ned i den størrelse, og det var altså både pinligt og meget irriterende.

Som sagt hadede jeg også at købe tøj selv, for det var så svært at finde noget jeg kunne være i. Tror kun jeg købte tøj 1 til 2 gange om året, og det var for det meste når jeg skulle noget som krævede nyt tøj. Men det er jo ikke spor sjovt at skulle købe tøj når man ved, at selv den største størrelse kan give problemer. MEN en af de mest irriterende ting var, at fordi der var så få ting jeg kunne passe, så måtte jeg jo bare tage det tøj, som jeg kunne være i. Ikke det tøj jeg bedst kunne lide, men det som passede! Gud hvor var det altså belastende og, hvor var det svært at finde en tøjstil på den måde, og hvor var meget af mit tøj fra dengang utrolig grimt :(

Nu er det altså blevet noget sjovere at købe tøj. For det første bruger jeg, for det meste, den mindste størrelse i de butikker med store størrelser, så er det lidt nemmere at vælge og vrage. For det andet kan jeg nu købe noget tøj i almindelige tøjbutikker, og det er altså den vildeste følelse. Det er dog ikke alt tøj i de almindelige tøjbutikker jeg kan være i. Jeans skal helst være en størrelse 46 og det kan man ikke lige få i alle butikker, men i løse bukser og trøjer bruger jeg 42-44 så det er til at få mange steder:)

Selvom det kun er blevet sjovere, både at købe tøj og at få tøj, så er der stadig lidt problematikker som spiller ind. De fleste af dem foregår dog i mit hoved og er nok ret tåbelige. Dog er der en ting som er lidt irriterende når jeg køber tøj, og det er den overskydende hud som altså fylder ret meget, for meget hvis I spørger mig :) Specielt når jeg skal købe skjorter, for hvis mine overarme skal kunne være i skjorterne, ender de tit med at sidde løst på maven, men altså det er jo luksusproblemer... :) For det mest fantastiske ved ovenstående er at jeg kan være i skjorter! Det har jeg aldrig kunne før, og det er en ting som jeg virkelig elsker at gå med nu - det er så fedt!

Det andet 'problem' er at jeg inde i mit hoved stadig har svært ved at se mig selv i visse stykker tøj. Der er virkelig mange ting som jeg altid har haft lyst til at gå med, og som jeg synes ser godt ud, men som jeg aldrig har haft mulighed for. Nu er muligheden der, men inde i mit hoved kan jeg stadig ikke gå med det - det er så åndssvagt! Eksempelvis har jeg i over et år, haft lyst til at købe mig en 'læder' jakke, da jeg synes det ser så lækkert ud, men noget i mig siger, at det kan jeg da ikke gå med, for det har jeg jo aldrig gjort førhen, så hvorfor nu? Men det hænger jo sammen med at tøj-mulighederne har åbnet sig en del for mig, og at jeg først nu skal til at finde min egen tøjstil, og finde ud af hvad jeg synes er pænt, hvad jeg vil gå med osv. Den mulighed har jeg aldrig haft før, så det skal jeg lige vende mig til.

Så i fredags købte jeg en 'læder' jakke :) Endelig!! Har dog ikke haft den på endnu, vejret er jo ikke lige til det, men når foråret begynder at komme frem skal jakken på. Jeg håber bare jeg 'tør' tage den på, og at jeg tilmed kan glemme alle tanker om, at jeg ser dum ud i den og at det ikke passer til mig!

På en måde er det lidt underligt, at man i en alder af 26 først nu skal til at finde sig en tøjstil, de fleste udvikler den nok lidt tidligere, men sådan er det. Jeg er nok lidt bagud med flere ting på grund af min (tidligere) størrelse :) Men nu skal det altså være, jeg bliver nødt til at tage mig lidt sammen.

Nu våger jeg lidt ved at vise jer et billedet af mig og min nye jakke :) så bliver det måske lidt nemmere at tage den på og gå med den ude i den virkelig verden når tiden er inde.