Kyllingebøffer med ovnbagte kartofler, spidskålssalat og hvidløgsdressing

Opskriften er lavet i samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling

Lækre grøntsagsfyldte kyllingebøffer lavet på hakket kylling, som er blandet sammen med lidt forskellige grøntsager. Dertil ovnbagte kartoffelskiver, en nem spidskålssalat med syltet rødløg, pesto og saltet mandler samt en dressing med hvidløgs og forårsløg. Salaten som jeg serveret med bøfferne består, udover spidskål, af enkelte elementer som syltet rødløg, pesto og saltet mandler, som er opskrifter I kan finde på bloggen. OPSKRIFT 3 pers. Ingredienser Kyllingebøffer 400g hakket kylling 2 gulerødder 1/2 squash 1 løg 1 spsk. paprika 1 tsk. salt Et nips peber   Salat 200g spidskål 100g agurk 1 tsk. pesto 2 håndfulde syltet rødløg 40g saltet mandler   Dressing 2,5 dl  (5-6 spsk.) creme fraiche eller fromage fraiche 1 forårsløg 1 lille fed hvidløg 1 tsk. citronsaft Salt og peber   Fremgangsmåde
  1. Start med at skære 6-8 kartofler i både eller pommes størrelse. Kom dem på en bradepande, hæld 1 tsk. olie samt en god portion salt over. Vend det hele sammen og bag kartoflerne ved 200 grader i 45 minutter. Husk at vende kartoflerne indimellem.
  2. Lav kyllingebøfferne ved at rive løg, gulerødder og squash. Rør det godt sammen med det hakket kyllingekød samt salt, peber og paprika.
  3. Form til 8 bøffer og steg dem på en pande i ca. 6 minutter på hver side.
  4. Lav salaten ved at skære agurk i tern, fintsnit spidskål og bland det sammen med pesto og de syltet rødløg. Top salaten med saltet mandler
  5. Lav dressingen (kan gøres som det første, hvis hvidløget skal smage godt igennem). Riv hvidløg og fintsnit forårsløg. Bland det sammen med creme fraiche, citronsaft, salt og peber.
  6. Server kyllingebøfferne med de ovnbagte kartofler, spidskålssalaten samt den lækre dressing.

Sponsoreret af Frijsenborg Herregårdskylling