Banan/hytteost pandekager - de lækreste kalorielette pandekager

Arh men altså! Jeg elsker virkelig at starte dagen med en lækker omgang morgenmad. Der er ingen tvivl om at pandekager er en af mine yndlingsserveringer, når det gælder morgenmad. Ja faktisk kan jeg spise pandekager hele dagen, men... Disse pandekager er lavet på hytteost, bananer, havregryn og et par andre ting, men hovedsageligt er det bananen og hytteost som spiller den væsentligste rolle. Pandekagerne er lækre, nemme at bikse sammen, de smager skønt og er tilmed fyldt med proteiner. Derudover kan de sagtens holde sig i køleskabet i flere dage, så I kan med fordel lave en stor portion og have liggende på køl. Når alle pandekagerne er færdige kan I eksempelvis servere dem med en god portion skyr samt lidt blandet bær eller bærkompot - det smager så godt. Derudover fungerer de godt som en aftensnack, hvor I kan toppe dem med is. OPSKRIFT 8 små stk. Ingredienser 1 banan 125g hytteost 30g havregryn 2 æg 1 spsk. perfect fit (eller anden sødemiddel) 1 tsk. vanilje 0,5 tsk. bagepulver   Fremgangsmåde
  1. Banan, havregryn, hytteost og æg blendes godt sammen til en lind masse.
  2. Efterfølgende tilsættes de andre ingredienser.
  3. En pande varmes op ved middelvarme og pandekagerne steges eventuelt i lidt kokosolie ca. 2-3 minutter på hver side.