Flade kyllingefrikadeller med avocadocreme

Opskriften er lavet i samarbejde med Frijsenborg Herregårdskylling

Her får I opskriften på en dejlig nem og lækker gang aftensmad, eller frokost, nemlig disse flade kyllingefrikadeller med et lidt særpræget twist, og de smager helt forrygende. De er nemme at bikse sammen, godt nok skal farsen på køl en halv times tid, men det kan godt undlades, eller I kan røre farsen sammen om morgenen, inden I tager på arbejde og lade den stå i køleskabet til om aftenen. Frikadellerne kan spises til alverdens ting. Enten kan man servere en salat til, man kan komme kartofler og rodfrugter i ovnen og servere dem til eller man kan komme dellerne i pitabrød. Jeg vil lige påpege at en hurtig gang avocadocreme lavet på avocado, salt, peber, limesaft og lidt revet hvidløg smager eminent til. OPSKRIFT 10-12 stk. Ingredienser 400g hakket kylling 1 løg 2 fed hvidløg 1 æg 25g revet parmesan 1 håndfuld frisk persille 2 håndfulde frisk spinat 1 tsk. hvidløgspulver 2 tsk. limesaft 1  tsk. salt og et nips peber   Fremgangsmåde
  1. Riv løg, hvidløg og parmesan på et rivejern og kom det i farsen sammen med æg, salt, peber og hvidløgspulver og rør det godt sammen.
  2. Fintsnit den friske spinat og persille og bland det i farsen sammen med friskpresset limesaft. Lad farsen stå på køl en halv times tid.
  3. Form farsen til 10-12 flade frikadeller og steg dem i lidt olie ved forholdsvis høj varme i ca. 3 min på hver side.

Sponsoreret af Frijsenborg Herregårdskylling