Madplan uge 9

Nu skulle vinterferien gerne være slut for de fleste dansker. Jeg håber, at I har kunne finde lidt inspiration til ugernes aftensmad med mine madplaner, og at I tilmed har kunne finde lidt inspiration til lækker morgenmad og lækkerier til dagene. Nu går hverdagen snart i gang igen og I skal som sædvanlig have næste uges madplan, som er en god blanding af danske og udenlandske nemme hverdagsretter. God uge. Madplan uge 9 Mandag: Cremet pastaret med salat Tirsdag: Hakkebøf med ratatouille og salat Onsdag: Indiske kyllingelår i cremet spicy sauce Torsdag: Squash cannelloni med oksekød Fredag: Æggekage med grønkål og ricotta Lørdag: Chicken piccata Søndag: Flæskestegssandwich Mandag står den på en slags one pot pasta ret med hakket kylling, en masse grøntsager og pasta. Dertil kan I lave en stor portion salat, som I ligeså kan servere resterne af om tirsdagen. Det kan eksempelvis være blomkål/broccolisalat, spidskålssalat, græsksalat eller bulgursalat. Tirsdag kan I købe en stor portion hakket oksekød, så I om tirsdagen kan lave en god solid hakkebøf med salaten fra i går og ratatouille. Onsdag kan I lave en indisk inspireret ret bestående af kyllingeoverlår liggende i en krydret sauce med en masse grøntsager, naanbrød og ris. Torsdag kan I bruge den sidste halvdel af det hakket oksekød og lave squash cannelloni med oksekødfyld. Fredag står den på en super nem og lækker ret nemlig æggekage med kylling, grønkål, rødløg og ikke mindst ricotta. Lørdag kan I lave en skøn og velsmagende ret; Chicken piccata med spaghetti tilbehør og søndag kunne det være super lækkert med hjemmelavet flæskestegssandwich med eksempelvis disse hjemmelavet burgerboller med revet gulerod.