Surdejsboller vendt i sesamfrø - nemme, seje og lækre grove boller

Det er vist ingen nyhed at jeg er ret vild med surdejsboller. Det smager så godt og når man først har fået styr på sin surdej, hvilket slet ikke er så svært og indviklet, som det kan lyde, så er det dejlig nemt at bage med. I må endelig ikke lade jer skræmme af, at jeg bruger surdej i min boller. For det første er det ganske nemt at have en surdej stående og for det andet, kan I altid bytte surdej ud med 8g gær. Surdejsboller smager bare virkelig godt. Jeg synes der er meget mere saft i en surdejsbolle end i en helt almindelig bolle, som har hævet 1 time eller 2 på køkkenbordet. Man får en lækker smagfuld og saftig krumme og bollerne kan holde sig saftige i flere dage. Surdejsboller får kun anbefalinger herfra.

SESAMBOLLER - SPRØDE, SEJE OG SAFTIGE BOLLER

Éns boller kan man jo i princippet vende, I præcis de frø og kerner man foretrækker, her har jeg valgt at vende hele min dej i en stor portion sesamfrø. Jeg er vild med smagen af sesam og specielt når de er ristet, som de jo i princippet bliver, når bollerne bliver bagt. Men I kan sagtens undlade sesamfrø eller bytte dem ud med andre frø eller kerner. Her på bloggen har jeg i forvejen en del forskellige opskrifter på surdejsboller, der er blandt andet disse helt almindelig grove surdejsboller, surdejsboller med havregryn, spinatboller med surdej, surdejsrødbedeboller, surdejsboller med tipo 00 og surdejsboller med øl. OPSKRIFT 12-14 stk. Ingredienser 500g koldt vand 200g groft mel 400g hvedemel 125g surdej 5g gær 13g salt En god portion sesamfrø   Fremgangsmåde
  1. Start med at fodre jeres surdej 4-6 timer inden I skal i gang med at røre dejen til surdejsboller sammen.
  2. Rør vand og mel sammen i en skål og lad det stå 1 time. Udblød gær i 1 spsk. vand og kom det i skålen sammen med surdej. Kør dejen på køkkenmaskinen i 10-12 minutter.
  3. Tilsæt saltet og rør yderligere i omkring 5 minutter, eller til dejen slipper kanterne.
  4. Kom dejen i en oliesmurt skål lad den stå på køkkenbordet 2-3 timer - fol dejen hver 30-45 minut.
  5. Kom låg på skålen eller et stykke film og et viskestykke og stil skålen på køl til næste dag.
  6. På dag 2 tager I skålen ud af køleskabet og tænder ovnen på 270 grader - lad en bageplade blive i ovnen, så også den bliver varm. Mens ovnen bliver varm, kan dejen lige få lov til at stå og køle lidt ned.
  7. Hæld sesamfrø ud på bordet, vend bunden i vejret på skålen og lad dejen flade ud på sesamfrøene. Strø en gavmild portion sesamfrø på dejen og del den i 14 stykker.
  8. Kom bollerne på bagepapir og kom det på den brandvarme bageplade. Bag bollerne ved 250 grader i 10 minutter og yderligere 5 minutter ved 230 grader.
  9. Lad bollerne køle lidt af på en rist, inden I begynder at skære i dem.