Madplan uge 21

Så er det igen blevet tid til den nyeste madplan, som indeholder en masse lækre, grøntsagsfyldte og kalorielette retter, som passer perfekt til aftensmaden. De fleste af mine retter er hverdagsretter, som jeg tror de fleste i familien vil synes om. Ugens madplan består blandt andet af flæskestegssandwich, fiskefrikadeller, en enkelt gang grillmad, pariserbøf, en god dansk klassikere som boller i karry og mange andre skønne opskrifter - håber jeg i hvert fald, at I syntes :) Madplan uge 21 Mandag: Fiskefrikadeller med hjemmelavet remoulade og rugbrød Tirsdag: Grillet skaftkotelet med grøn kartoffelsalat, madbrød og tzatziki Onsdag: Sød kartoffel/blomkålspizza Torsdag: Boller i karry Fredag: Pariserbøf med en salat Lørdag: Cordon bleu Søndag: Flæskestegssandwich Mandag står den på fiskefrikadeller med hjemmelavet remoulade og måske et stykke rugbrød eller med pommes til. Tirsdag kan I grille en god marineret skaftkotelet og servere denne grønne kartoffelsalat, madbrød og tzatziki til. Onsdag kan I købe en stor portion hakket kylling og om onsdagen lave søde kartoffel/blomkålspizza med hakket kylling og lidt blandet grøntsager. Torsdag kan I bruge den anden del af det hakket kylling og lave boller i karry, dog med et lille twist, da jeg har lavet saucen på grøntsager. Retten kan I toppe med forskellige ting, som jeg har gjort i denne opskrift på kylling i karry. Fredag kan I lave pariserbøf bestående af et ristet stykke franskbrød, en stegt hakkebøf samt hjemmelavet pickles uden tilsat sukker, kapers, rødbedetern, spejllæg (eller æggeblomme) samt revet peberrod og løg. Dertil ville jeg enten servere grøntsagsstave eller en salat som denne grønne salat, broccolisalat eller tomatsalat med feta og saltet mandler. Lørdag kan I lave cordon bleu med pommes og eventuelt servere resterne af gårsdagens salat. Søndag står den på flæskestegssandwich, hvor I eksempelvis kan lave disse grove gulerodsburgerboller og servere til.