Romkugler lavet på kikærter - lækre sundere romkugler vendt i ristet mandler

Romkugler... Amen det er jo bare virkelig lækkert. Der er noget specielt og hyggeligt ved romkugler. Selvom det jo ikke er en decideret kage, men ofte bare lidt rester af en hvilken som helst kage, så fungerer det bare hver gang og smager så godt. Disse romkugler er dog en smule anderledes, men smagen fejler absolut intet.

SUNDERE ROMKUGLER MED KIKÆRTER

Som sagt laves romkugler af en rest kager som man blander sammen med hindbærmarmelade og lidt romessens. Disse romkugler er dog lavet på en 'rå' trøffelmasse, som hovedsageligt er lavet på kikærter samt dadler, kakaopulver, hindbærmarmelade og ikke at forglemme romessens. Jeg vil lige pointerer at man altid kan tilføje en lille sjat rigtig rom, hvis man ønsker den effekt. Ellers fungerer det også rigtig godt med et par skefulde god stærk kaffe. På bloggen ligger i forvejen en opskrift på romkugler, som er lavet så en sundere kage. Derudover har jeg også en opskrift på studenterbrød og træstammer - hvor I sagtens kan bruge denne trøffelmasse i opskrifterne, hvis I skulle få lyst. Derudover ligger der også en opskrift på luksus romkugler lavet på sorte bønner. OPSKRIFT 14-16 stk. Ingredienser 240g kogte kikærter 10 stk. dadler 25g mandelsmør (kan bruge anden nøddesmør eller kokosolie) 3 spsk. hindbærmarmelade 2 spsk. romessens 2-3 spsk. kakaopulver   Fremgangsmåde
  1. Kom de kogte kikærter i en foodprocessor og blend til en klumperne er væk.
  2. Tilføj derefter dadler. mandelsmør, romessens. hindbærmarmelade og kakaopulver og blend til en homogen masse.
  3. Smag massen til med romessens og stil den på køl 1 times tid.
  4. Blend nogle mandler og rist dem et par minutter på en varm pande. Kom dem på en tallerken og lad dem køle af.
  5. Form massen til 14-16 kugler, rul dem i de ristet mandler og server.