Madplan uge 28

Så er sommerferien vist for alvor gået i gang. Plejer det ikke at være uge 28, 29 og 30, som er de store ferieuger i Danmark?. Dog har jeg på fornemmelsen, at størstedelen af os skal tilbringe sommerferien i det ganske danske land. Hvilket egentlig er helt ok, hvis vejret bare arter sig. Men.. selvom I måske skal holde ferie i Danmark, muligvis på camping eller i sommerhus, så skal I muligvis stadig selv lave aftensmad indimellem. Derfor tænker jeg, at I stadig godt kan bruge lidt inspiration til ugens aftensmad. Madplan uge 28 Mandag: Pitabrød med falafler, hummus og pommes Tirsdag: Kylling lollipops med ovnbagte kartofler og lækker dip Onsdag: Spaghetti med kødsauce Torsdag: Pizzatærte med græsk salat Fredag: Kyllingespyd med quinoasalat Lørdag: Butter chicken Søndag: Fish and chips Mandagen starter med hjemmebagte pitabrød, som I kan fylde med falafler eksempelvis disse ovnbagte almindelige falafler eller ærtefalafler. Dertil kan I komme ærtemos, hummus og/eller syltet rødløg i. Derudover kan I servere hjemmelavet pommes frites. Tirsdag står den på kylling lollipops med ovnbagte kartofler og den lækreste dressing med forårsløg og parmesan. Onsdag kan I købe en stor portion hakket kød, så I kan lave en stor portion kødsauce og spise spaghetti bolognese om onsdage og resten af kødsaucen, kan I bruge om torsdagen til at lave pizzatærte. Til begge retter kan I servere græsk salat samt flute til. Fredag kan I købe en stor portion kyllingefileter, så I fredag kan lave kyllingespyd med quinoasalat og foccacia. Resten af kyllingefileter kan I om lørdagen lave til butter chicken, hvor I kan servere madbrød til. Søndag står den på sundere fish and chips, hvortil I kan lave en hjemmelavet kalorielet remoulade.