Fudge med saltet nødder - nem og lækker julesnack

Lækker engelsk fudge som kan bikses sammen på 10 minutter og, som jeg er sikker på vil fremkalde en del begejstring hos dem, som I serverer dem for. I princippet kan man spise fudge året rundt, men jeg synes det passer ret godt til julen.

KLASSISK ENGELSK FUDGE MED ET TWIST

Fudge smager forrygende og består i princippet af ganske få ingredienser. Man kan vælge at lave den helt traditionelle version, uden så mange dikkedarer, eller man kan fylde dem med nødder, bær eller lignende. Eller man kan tilføje til forskellige smagsnuancer. I denne opskrift har jeg tilføjet en stor portion saltet nødder, men I kan saftens helt droppe det, tilføje almindelig nødder eller bare 1 slags nødder. Jeg vil lige påpege at opskriften indebærer både smør, sukker, kondenseret mælk og et par andre lækkerier. Men de smager forrygende og passer ret godt til juleslikskålen. OPSKRIFT 18 stk. Ingredienser 200g kondenseret mælk 50g smør 150g sukker 30g sirup 1 tsk. vaniljesukker 70g saltet nødder (jeg brugte en blanding af mandler, pistacie, paranødder, peanuts og valnødder)   Fremgangsmåde
  1. Kom kondenseret mælk, sirup, sukker, vanilje og smør i en gryde og stil det på komfuret.
  2. Når det hele er smeltet sammen skal det simre 7-9 minutter ved middelvarme, mens I rør i det rigtig ofte. Hvilket er nødvendigt, så det ikke brænder på.
  3. Når karamellen er blevet brun og tyk, kan I komme 0,5 tsk. havsalt i. Det behøves ikke, jeg synes bare det er lækkert med lidt salt i.
  4. Hak de saltet nødder groft og vend dem i massen.
  5. Hæld karamellen i en 10x22 cm form med bagepapir og stil den på køl nogle timer eller til næste dag.
  6. Skær massen i passende stykker og server.