
Vi skal snart til at tage hul på en helt ny uge, og I skal som sædvanlig have den nyeste madplan. Både jul og nytår er overstået og på mandag er det allerede den 11. januar, så vi er godt i gang med 2021. Hverdagene er så småt ved at være tilbage - eller det er de måske ikke, men det skyldes nok mere corona og ikke diverse helligdage. Jeg har lavet en madplan til jer, som består af en masse forskellige og ikke mindst nemme retter, som jeg er sikker på, at I kan servere for hele familien.
Madplan uge 2
Mandag: Æggekage med kylling, grønkål og ricotta
Tirsdag: Fyldte kyllingefileter med stegte broccoliris
Onsdag: Pitabrød med falafler, dip og blandet grøntsager
Torsdag: Spaghetti bolognese med flute
Fredag: Pizzatærte med salat
Lørdag: Mørbradgryde med mos
Søndag: Pasta med mørbrad, asparges, svampe og squash
På mandag kan I lave en nem og lækker
vinteræggekage med kylling, ricotta, grønkål og rødløg. Køber I mandag en stor portion kyllingefileter, kan I bruge resten om tirsdagen til at lave
fyldte kyllingefileter med stegte broccoliris.
Onsdag står den på
hjemmebagte pitabrød, som I kan fylde med
ovnbagte falafler eller
ærtefalafler. Derudover kan I tilføje lidt blandet grøntsager,
syltet rødløg og en dip som
haydari,
hummus,
tzatziki eller
fetadip. En god portion
pommes kunne også være lækkert til.
Torsdag kan I lave en stor portion
bolognese, som I kan servere sammen med pasta, spaghetti eller squashspaghetti og måske et stykke
flute. Resterne af kødsaucen kan I bruge om fredagen til at lave
pizzatærte. Til tærten kan I servere en
grønsalat,
tomatsalat eller
græsksalat.
Lørdag kan I lave en lækker vinterret bestående af
mørbradgryde, som I kan fylde med lidt blandet grøntsager og servere med en mos. Køber I en ekstra svinemørbrad om lørdagen, kan I søndag lave en nem og lækker
pastaret med mørbrad, asparges, svampe og squash.