Brownie med dulce de leche

Brownie er en af mine yndlingskager. Den skal helst være helt klistret og fudgy og nærmest sidde fast i ganen - så er den helt perfekt i min verden og det gør denne brownie.

FUDGY BROWNIE MED KARAMEL

Denne brownie har jeg fyldt med en rigtig godt lad dulce de leche, som er en lækker cremet karamel og det fungerer så godt. Dog skal man have in mente at kagen bliver utrolig sød, men altså en brownie kan jo aldrig blive FOR sød, vel? OPSKRIFT 12-14 stk. Ingredienser 180g chokolade 120g smør 250g sukker 3 små æg 35g hvedemel 2 spsk. kakao 1 tsk. vanilje Et nips salt 150g dulce de leche   Fremgangsmåde
  1. Start med at smelte smør og chokolade ved lav varme og lad det efterfølgende køle lidt af.
  2. Pisk derefter æg og sukker i 3 minutter eller til det er blevet til en luftig skøn masse - lidt ala æggesnaps.
  3. Når chokolademassen er kølet lidt af, vender I den stille og roligt i æggesnapsen, men pas på med ikke at få slået luften ud af æggesnapsen.
  4. Sigt hvedemel, vanilje, salt og kakaopulver i dejen og vend det ligeledes forsigtigt deri.
  5. Kom halvdelen af dejen i en form med et stykke bagepapir. Jeg brugte en firkantet form på 24x24 cm. Kom den lækre creme dulce de leche ovenpå bunden og smør det forsigtigt ud.
  6. Hæld den sidste del browniedej i formen og bag kagen i en 175 grader forvarm ovn (over/under) i ca. 25 minutter, men tjek med en kniv. Der skal sidde lidt dej fast på kniven. Lad kagen køle af og spis.