Sprøde paneret blomkålsstykker

Grøntsager er jo altid godt at få indenbords og de smager samtidig ret godt. De kan selvfølgelig spises rå, eller man kan tilberede dem på et utal af måder. Her har jeg paneret blomkålsstykker og bagt dem i ovnen. En virkelig lækker lille snack.

LÆKKER GRØNTSAGSSNACK

For et stykke tid siden havde jeg en rest blomkål tilovers og et eller andet, skulle jeg jo lave ud af det. Så jeg blendede en håndfuld chips, blandede det med paprika og panko og panerede blomkålsstykkerne deri. En tur i ovnen og så var der de lækreste små og sprøde blomkålsstykker, som man kan dyppe i eksempelvis en spicy dressing eller andet. Jeg har ikke lige fået det afprøvet, men jeg er sikker på, at man sagtens kan gøre det med andre grøntsager også. OPSKRIFT Ingredienser 12-14 små blomkålsbuketter 25g Easis, Novo eller lignende chips (gerne med paprika smag) 25g panko 1 spsk. paprika 1 æg   Fremgangsmåde
  1. Kom chipsene i en blender eller i en pose og mas dem med jeres hænder. Kom de knuste chips i en skål og rør det sammen med paprika og panko.
  2. Slå ægget ud i en anden skål og pisk. Skære små buketter af blomkålen.
  3. Vend blomkålsstykkerne først i æggemassen, så i paneringen og eventuelt gør det en gang til. Kom de paneret stykker på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen på 220 grader i ca. 15 minutter.