Pommes frites med spicy hakket kylling og smeltet ost

Lækre sprøde pommes frites som er toppet med krydrede hakket kød, revet ost, lidt blandet friske grøntsager, avocado og creme fraiche. En super lækker og nem hverdagsret, som ikke kræver mange ressourcer og som samtidig smager forrygende.

OSTE-FRITTER MED KRYDREDE KØD

Jeg elsker pommes frites og selv de hjemmelavet, som er bagt i ovnen, smager fantastisk og bliver altid sprøde og lækre. For at lave dem lidt anderledes, har jeg toppet dem med lidt blandet krydderrier, lidt på samme måde som man gør med nachos. Det er specielt, det er sjovt og det smager ret godt. Retten kan variere i det uendelige, så bryder I jer eksempelvis ikke om hakket kød, så kan I sagtens bruge kyllingestykker eller anden slags kød, eller I kan helt undlade det og bare nøjes med ost og grøntsager. OPSKRIFT 2-3 pers. Ingredienser 4 bagekartofler eller søde kartofler 3 gulerødder 400g hakket kylling 1 løg 1 spsk. paprika 1 spsk. spidskommen Lidt chilipulver eller frisk Salt og peber 70g revet ost   Fremgangsmåde
  1. Skær pommes og gulerødder i pommes stave, kom dem på en bageplade med lidt olie og salt og bag dem ved 200 grader i 30-35 minutter. Husk at vende dem ofte, så de bliver sprøde på alle sider.
  2. Mens jeres pommes frites bager, kan I ordne kødet. Varm en pande godt op, kom kødet på panden og brun det godt af ved høj varme. Når kødet har taget farve kommes paprika, spidskommen, salt, peber, chili og vand på kødet og det steges et par minutter.
  3. Kom kød og revet ost på de sprøde pommes og bag i 5 minutter, eller til osten er smeltet.
  4. Top de varme pommes frites med friske tomater, agurker, avocado, rødløg og creme fraiche. Velbekomme.