Fyldte kyllingefileter med smøreost og pesto

Fyldte kyllingefileter med smøreost og pesto, svøbt i bacon - man kan dog sagtens bruge serranoskinke i stedet for bacon, hvis man foretrækker det - det er en smagssang.

KYLLING MED OST OG PESTO

For nogle uger siden lavede jeg mad til et arrangement, som min mor skulle til med sit arbejde. En af tingene var disse kyllingefileter, som jeg fyldte med en ostemasse lavet på smøreost og pesto. Det er utrolig nemt at lave og det smager samtidig virkelig godt. Billederne sidder måske ikke lige i skabet, jeg havde travlt, men håber de går an og stadig viser, hvor lækre fileterne blev. Er I interesseret i lignende opskrifter, så ligger der her på bloggen en opskrift på kyllingefileter med mozzarella og tomat og fyldt svinemørbrad med ost og hvidløg. OPSKRIFT 3 pers. Ingredienser 3 kyllingefileter 80g philadelphia light 11% 2 spsk. rød pesto 1 lille fed hvidløg Salt og peber 9 skiver bacon eller serranoskinke   Fremgangsmåde
  1. Start med at røre pesto, revet hvidløg, salt, peber og philadelphia godt sammen.
  2. Skær en lomme i kyllingefileterne og kom 1 skefuld af ostemassen ind i lommerne på fileterne, sørg for at fordele osten ligeligt.
  3. Svøb bacon rundt om fileterne, så specielt lommen er lukket forsvarligt til.
  4. Varm en pande op, kom lidt olie på og brun fileterne af ved høj varme. De skal ikke have mere end et par minutter.
  5. Kom fileterne i et fad og en tur i ovnen ved 200 grader i 20-22 minutter. Stegetiden afhænger af hvor store jeres fileter er, mine var ret store og fik derfor omkring 22 minutter.