Madplan uge 48

Lørdagen er så småt gået i gang og, I skal som sædvanlig have næste uges madplan. Madplanen denne gang består blandt andet af klassiske danske frikadeller med skysauce, stegte nudler med kylling, bankekød og en skøn og nem salat med and, tranebær og granatæble. Derudover består aftensmaden på onsdag, hvor det er 1. december, selvfølgelig af risengrød! Jeg håber I kan finde lidt inspiration til jeres aftensmad i næste uge.

MADPLAN 48

Mandag: Frikadeller med kogte kartofler, grøntsager og skysauce Tirsdag: Frikadellesandwich Onsdag: 1 december - Risengrød Torsdag: Butter chicken med naanbrød Fredag: Stegte nudler med kylling og peanuts Lørdag: Bankekød med mos Søndag: Salat med andesteg, æble og granatæble Mandag kan I købe en stor portion hakket kalv og flæske og lave frikadeller af alt kødet. Den ene halvdel af dellerne kan I servere med kogte grøntsager og skysauce. Den anden del kan I spise om tirsdagen som frikadellesandwich, hvortil I kan bage jeres eget rugbrød, hvis I har lyst. Onsdag er det første december og derfor står den selvfølgelig på risengrød og klatkager! Torsdag står den på butter chicken med naanbrød, og den resterende del kyllingefileter kan I bruge om fredagen på at lave stegte nudler med kylling, grøntsager og peanuts. Lørdag kunne det være lækkert med en gammel dansk klassiker som bankekød og søndag står den på andesalat. I stedet for at bruge resterne fra en hel and, kan I stege et par stykker kyllingebryster eller lår og bruge dem i stedet.