Flykursus... eller... flyskrækkursus... eller...

Jeg ved ikke præcis, hvad jeg skal kalde det kursus, jeg var på i sidste uge. Jeg selv kaldte det et flyskrækkursus, men dem som afholdte kurset kaldte det flyvetrygheds seminar og det er måske også mere politisk korrekt og mindre skræmmende. En del har spurgt ind til kurset og bedt mig fortælle om det, så tænker jeg kort til fortælle om min oplevelse af kurset, og hvorfor jeg til at starte med overhovedet tilmeldte mig. Jeg har aldrig fløjet meget som barn, og da jeg blev ældre holdte jeg mig langt væk fra alle ting, hvor jeg havde en forudanelse om, at min krop ikke ville befinde sig godt. Jeg har jo været meget overvægtig og har haft store problemer med at sidde i biografsæder, visse stole mm. så jeg har i mange år ikke været oppe af flyve, fordi jeg var ret sikker på, at jeg ikke ville kunne sidde i sæderne. Jeg har altid haft en ide om, at jeg ikke brød mig om at flyve, men da jeg for omkring 6 år siden havde tabt mig, skulle jeg selvfølgelig ud og flyve, og så måtte jeg jo se, hvordan jeg ville klare det. Jeg fløj til London og året efter en tur til Paris. Jeg brød mig virkelig ikke om nogle af turene, men det gik. Da jeg for 3-4 år siden skulle til Spanien gik det helt galt og jeg mistede fuldstændig fatningen. Angsten for at falde ned, for at dø, for at være bevidst om at nu skulle jeg dø, skræmte mig så voldsomt at jeg fik et lettere panikanfald og nærmest begyndte at hyperventilere. Jeg besluttede mig for, at jeg aldrig mere skulle op i et fly, og jeg har ikke været ud af flyve siden, lige indtil sidste weekend! For et par måneder siden besluttede jeg så, at nu skulle det være nok. Jeg meldte mig til et kursus, som skulle hjælpe med ens flyangst. Det tog mig ret lang tid at tilmelde mig, da jeg synes det var ret grænseoverskridende og skræmmende... specielt fordi man den sidste dag skulle rigtigt ud at flyve. Men jeg besluttede mig for at nu skulle det være, jeg måtte den irriterende skræk til livs... og jeg fortryder absolut ikke, at jeg tilmeldte mig kurset. Sagt meget kort - DET VAR FANTASTISK! Vi var en tæt lille gruppe på 10 kursister, 1 pilot og en psykolog. Kurset strak sig fra fredag til søndag. Den første dag gik meget med teori, både omkring mennesket og vores måde at reagere på, samt flyets mekanismer, luftmolekyler mm. Andendagen var der lidt mere gang i den og det var mere fysisk. Vi har inde i forskellige fly, så cockpittet, fik ALT og jeg mener ALT forklaret. Vi skulle i en simulator, hvor det føltes som et rigtigt fly vi sad i; vi lettede, landede, drejede og oplevede turbulens. Om søndagen var det eksamenstid, hvor vi skulle flyve til Stockholm og hjem igen - altså vi sad i et helt almindelig fly sammen med 160 andre personer. Selvom jeg var nervøs om søndagen og var forberedt på, at min krop ville reagere (hvilket den i lignende situationer ofte gør ved at græde), så gik det forbløffende godt. Jeg var ellers en lille smule skeptisk efter lørdagens tur i simulatoren. For da vi 'lettede' i den, gik jeg lidt i panik og kunne ikke holde tårerne tilbage, men det skete ikke på turen til Stockholm - det var virkelig befriende. Jeg er stadig ikke vild med at flyve, men nu kan jeg tolerere det og være i mig selv under en flyvetur. Jeg går ikke i panik. Jeg har fået hjælp til at håndtere min angst og den er dæmpet en hel del efter kurset. Der var ingen tvivl om at alle os kursister fredag morgen var skrækslagen for at sidde i et fly. Vi var bange og var overbevidste om at vi ville dø. Men kurset har givet mig (og alle de andre kursister) en forståelse for flyets evne til at flyve, hvordan det kan lade sig gøre og hvorfor vi ikke styrter ned. Jeg har lært at accepterer, at flyvning ikke lige er mig og i stedet for at bebrejde mig selv så accepterer jeg, at det er sådan min krop reagerer og så 'går' jeg med det. Det giver mig langt mere ro og gør mig faktisk mindre bange. Jeg har lært, at bare fordi noget er ubehageligt betyder det ikke at det er farligt. Hvilket er en sætning jeg vil tage med mig og bruge i andre sammenhæng. Jeg kan kun anbefales kurset, hvis I ligesom jeg er (var) utrolig bange for at flyve. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere noget, men det har uden tvivl hjulet mig, og gjort mig meget mindre bange. Det er yderst forstående og kompetente mennesker som hjælper en igennem, og jeg kan virkelig anbefale, at man vælge kurset med andre kursister og ikke vælge det individuelle. Det giver så meget at være sammen med andre, som har det på præcis samme måde. Man føler sig på ingen måde underlig eller dum, for vi har det alle på samme måde, og vi hjælper og løfter hinanden. Så en kæmpe anbefaling fra mig til jer med flyskræk. I kan læse meget mere om kurset her.