Bagt chili con carne med cheddar

Chili con carne er en yderst lækker ret, som ikke kræver ret meget, dog kan den hurtigt tage nogle timer at tilberede, men retten klarer sig selv det meste af tiden. Chili con carne laver man i en stor gryde og serverer sammen med ris, tortillas, avocado, creme fraiche mm. Men man kan også komme den i et fad med en god portion revet cheddar og bage den, hvilket smager helt forrygende.

CHILI CON CARNE I OVNEN

Her på bloggen har jeg forskellige opskrifter på chili con carne, og i princippet kan I bage dem alle, dog kommer der herunder en mere specifik opskrift på bagt chili con carne. Chili con carne er en super lækker ret, som jeg er sikker på de fleste synes om. Normalt serverer jeg avocado og creme fraiche til min bagt chili con carne, men ønsker I det lidt mere luksuriøst, kan I yderligerer sagtens servere både ris, tortillas, salsa mm. Lignende opskrifter: Chili con carne, chili con chicken og chili con carne lavet på nakkefilet. OPSKRIFT 4 personer Ingredienser 500g hakket oksekød 200g udblødte sorte bønner 1 stk. peberfrugt 3 stk. gulerødder 2 stk. rødløg 3 fed hvidløg 1 dåse hakket tomater 2 spsk. tomatpure 1 spsk. spidskommen 2 spsk. paprika Et knivspids chiliflager 70g revet cheddar   Fremgangsmåde
  1. Start med skære løg og hvidløg i tern og kom det på en varm pande med lidt olie, når løgene er blevet blanke, tilføjes det hakket oksekød, som skal brunes godt af på panden.
  2. Imens skæres peberfrugt i strimler og gulerødderne skæres enten i små tern eller rives på et rivejern.
  3. Når kødet har taget farve kommes paprika, spidskommen, lidt tørret chili, salt og peber på kødet og efter et par minutter tilsættes tomatpure, som lige skal brændes af på panden små 30 sekunder.
  4. Tilsæt derefter peberfrugt og gulerødder og lad det stege med nogle minutter.
  5. De udblødte bønner og hakket tomater tilsættes til retten, som skal simre 20 minutters tid. Smag retten til.
  6. Hæld massen i et fad og bag retten i 25 minutter ved 200 grader. Efter de 25 minutter kommes revet cheddar på toppen, og retten bages yderligere i 10 minutter.