Kold kakaogrød med banan, peanutbutter og kokos

Denne morgenmad er uden sammenligning min absolutte yndlingsmorgenmad, den smager bare så godt og mætter tilmed en del. Grøden er lavet på chiafrø, grovvalsede havregryn, mælk, lidt sødemiddel samt kakaopulver. Ønsker I lidt mere protein i grøden, så kan I tilføje lidt kakao proteinpulver. På toppen kan man selvfølgelig tilføje lige hvad man ønsker, men min yndlings toping på denne kakaogrød er peanutbutter, banan, kokos og mørk chokolade.

KOLD YNDLINGSGRØD MED LÆKKER TOPPING SOM PEANUTBUTTER OG CHOKOLADE

Grød er jo virkelig blevet populært de senere år, og jeg må indrømme, at det er ganske nyt for mig. Godt nok spiste jeg vist havregrød som helt lille, men det er så mange år siden, at jeg ikke kan huske det. Jeg husker ikke at have spist grød, ikke engang havregryn var noget, som jeg gad at spise gennem min opvækst. Men i løbet af de seneste par år er jeg blevet rigtig glad for grød - både lun og kold. Dog er kold grød min yndlings, og specielt denne version ligger højt på listen. Udover at det smager helt forrygende, så er det dejligt nemt at lave. Alle ingredienser røres sammen aftenen før og næste morgen er der lækker grød, som bare toppes med lidt lækkerier. OPSKRIFT 1. pers. Ingredienser 30g grovvalsede havregryn 20g chiafrø 200g mælk 1 spsk. kakaopulver Lidt flydende sødemiddel   Fremgangsmåde
  1. Havregryn, chiafrø, sødemiddel, kakao og mælk blandes godt sammen aften før og stilles på køl natten over.
  2. Næste morgen rør I hurtig i grøden og topper den med bananskiver, peanutbutter, kokos og eventuelt lidt hakket mørk chokolade.