Kærnemælkshorn med marcipan og remonce

Kærnemælkshorn hører barndommen til og jeg synes der er noget nostalgisk i at spise dem, ja og så smager kærnemælkshorn helt fantastisk. Jeg har dog aldrig tidligere smagt de hjemmelavet, men selv disse som er sukkerfri og grove smager så godt og de er tilmed ret nemme at lave. Disse kærnemælkshorn har jeg fyldt med min hjemmelavet remonce, som jeg må indrømme er lidt særpræget og meget anderledes end den traditionelle remonce, men bare rolig den smager fantastisk, så I må endelig ikke lade jer skræmme, selvom ingredienserne ikke er dem man normalt bruger, når man laver remonce. Derudover er hornene fyldt med marcipan - lækker lækker kombination. Jeg har lavet dem uden at tilsætte sukker og smør, og jeg har tilmed tilføjet lidt groft mel til dejen for at gøre så hornene mætter lidt mere. Hornene fungerer rigtig godt som eftermiddagshygge, til aftenkaffen eller som en snack man kan have med i skole eller på arbejdet, når man begynder at få lyst til lidt lækkert. Udover denne opskrift, så har jeg også en opskrift liggende på bloggen hvori fyldet består af remonce og hindbærmarmelade og den opskrift kan I finde her. OPSKRIFT 12 stk. Ingredienser Dej 15g gær 1 dl kærnemælk 1,5 spsk. creme fraise 25g kokosolie 1 tsk. vaniljepulver Knivspids salt 1/2 æg 20g perfekt fit fra EASIS 65g grahamsmel 160g hvedemel     Remonce 50g mandler 5 dadler   Øvrige ingredienser 50g sukkerfri marcipan 20g hakket mandler   Fremgangsmåde
  1. Start med at lave dejen ved at udbløde gæren i kærnemælken og tilføj creme fraise, salt, vaniljepulver, perfekt fit, smeltet kokosolie og rør det hele godt sammen.
  2. Slå 1 æg ud i en skål, piske det sammen og kom halvdelen i blandingen sammen med grahamsmel og hvedemel. Lad dejen køre på køkkenmaskinen 5-7 minutter.
  3. Lad dejen hæve 1 times tid ved stuetemperatur med et vådt viskestykke over sig.
  4. Mens dejen hæver, kan I hurtigt lave remoncen ved at blende mandler og dadler sammen til en lind masse. Tilføj eventuelt lidt vand hvis remoncen er for fast.
  5. Når dejen har hævet deler I den i 2 og ruller dem ud til cirkler. Del hver cirkel i 6 'lagkage' stykker, smør en lille klat remonce på hvert stykke og læg en lille klat marcipan ovenpå og rul til horn.
  6. Kom hornene på et stykke bagepapir, kom det våde viskestykke over og lad dem hæve 30 minutter. Pensl med det halve pisket æg som er tilbage, strø lidt hakket mandler over og bag hornene i en 200 grader forvarm ovn i ca. 12-14 minutter.
  7. Lad den køle af på en rist og nyd.

EASIS produkter er sponsoreret af EASIS