STATUS 8 måneder efter hjernerystelsen! Alt er godt <3

Nu er det efterhånden 8 måneder siden jeg fik en hjernerystelse, og jeg synes det var på sin plads med en lille status. Jeg har gennem hele forløbet, prøvet at holde jer nogenlunde opdateret på hvordan jeg har haft det, fremgangen og specielt når der ikke har været fremgang. Sidst jeg lave en status var for små 2 måneder siden og I kan læse det indlæg lige her, hvis I vil opdateres. Men nu er det som sagt 8 måneder siden og jeg er efterhånden ved at være ovenpå igen og det er intet mindre en FANTASTISK! Jeg kan slet ikke beskrive hvor glad og taknemmelig jeg er. Jeg synes virkelig det har taget rigtig rigtig lang tid, at komme til hvor jeg er nu. Jeg havde i min vildeste fantasi aldrig troet en hjernerystelse kunne tage så lang tid at komme over, men jeg har åbenbart været uheldig og rimelig hårdt ramt, så det er først nu jeg kan begynde at vende tilbage til mit gamle aktive liv. Jeg mærker det dog stadig indimellem i løbet af dagen, men det er slet slet ikke i samme dur som tidligere. Det eneste som er tilbage er at det stadig dunker lidt når jeg går, men det fortager sig en smule hele tiden og så længe det går fremad, ja så er jeg glad. Derudover kan mit hoved godt blive lidt trykket og tung, det føles lidt som om jeg har en bog på hovedet, så det er jo ikke noget som gør ondt, det er bare lidt trættende og irriterende, men også det fortager sig hele tiden. Nu hvor vi snakker om trættende, en lille eftervirkning er at jeg hurtigt bliver træt. Jeg tror lidt det er fordi, at jeg lige skal ind i kampen igen, og både min krop og mit hoved skal vende sig til at være i gang fra morgen til aften, men det er nu det mindste. Lidt træthed kan jeg sagtens håndtere, og det forsvinder jo på et tidspunkt. Den sidste måneds tid er det faktisk begyndt at gå meget fremad og indimellem kan der gå dage, hvor jeg næste ikke tænker på hjernerystelsen og det er jo tegn på fremgang. For 2 måneder siden var hjernerystelsen det første jeg tænkte på, når jeg vågnede, og det sidste jeg tænkte på, inden jeg lagde mig til at sove, og jeg tænkte på det det meste af døgnet. Men i takt med at symptomerne er begyndt at forsvinde, ja så tænker jeg jo bare ikke så meget over det længere. Jeg kan efterhånden have en næsten helt normal hverdag. Jeg kan se tv, arbejde ved computeren og læse en bog uden problemer. Derudover kan jeg 'være på' en hel dag, nuvel jeg kan blive træt, men herregud det overlever jeg. Jeg kan gå i biografen, høre højt musik og være i store selskaber med mange mennesker. Jeg kan gå lange ture og ikke mindst kan jeg igen træne og det er jeg lykkelig for. Det har virkelig taget hårdt på mig, ikke mindst psykisk, at jeg ikke har kunne træne i så lang tid. Min træning er dog stadig med enkelte forbehold, men tilgengæld kan jeg træne 1-2 time hver dag uden at få problemer med hovedet. Min krop er træt, bevares, men den skal jo lige vende sig til at være aktiv igen. Jeg er desværre begyndt at få problemer med mit knæ (gammel skade), tror jeg er kommet til at overdrive lidt med træningen de sidste par uger. Det har bare været så fantastisk igen at kunne træne uden at få problemer med hovedet, og det har vist gjort at jeg har overdrevet en smule... bare en lille smule :) Må nok heller passe lidt på, er bange for min personlige træner opdager det, tror godt hun kan finde på at tjekke mig, eller det ved jeg hun kan! Så sig ikke noget til hende <3 :) Men er nok nødsaget til at holde 2-3 dages pause fra træningen, så hævelsen i knæet kan forsvinde. Alt i alt er jeg så småt ved at komme ovenpå og komme over min hjernerystelse. Det er fantastiks, begfriende og jeg er lykkelig! Nu vil jeg bare nyde den sidste måned af min sommerferie, inden jeg igen skal begynde på mit studie. Jeg må jo hellere få det færdiggjort, da jeg har stadig 1 år tilbage af min kandidat. Derudover skal jeg igen til at få taget mig sammen med mit vægttab. Det har stået på standby en del måneder, hvor jeg har været inaktiv, men nu er jeg igen frisk og rørlig og skal altså til at i gang. Jeg har jo desværre taget 5 kilo på under det her hjernerystelses-forløb og de skal altså af igen, plus det andet. Jeg mangler bare lige de sidste 10% motivation for igen at komme ordentlig i gang. Pt er jeg bare glad for at jeg har fået mit liv tilbage, så jeg går nok lidt mere op i at være sammen med min familie og veninder, tage på ture, i biffen, tage ud og spise og ikke mindst at komme tilbage i form. Det er i øjeblikket faktisk vigtigere for mig end at tabe mig. Selvom jeg jo MEGET gerne vil af med de sidste kilo, så tror jeg lidt, at min mangelende motivation kommer af at jeg har det godt, og det er jo skønt, men det holder ikke i længden - Så SKAL i gang igen :)