Madplan uge 36

Som nogen af jer måske ved, så tager jeg på ferie i morgen og kommer først hjem igen på næste søndag. Det bliver så rart med en uges ferie sydpå. Nå men selvom jeg ikke kommer til at kokkerere den næste uge, så skal I da ikke snydes for en madplan. Jeg har derfor gjort det lidt anderledes denne gang end jeg plejer. Jeg har taget udgangspunkt i retter som allerede ligger på bloggen, og som I kan finde opskrifter til. Jeg har prøvet at gøre så nogle elementer bliver brugt flere gange, for på den måde at gøre madplanen enkel og mere overskuelig. Eksempelvis står der helstegt kyllingesteg mandag og ceasar salad tirsdag. Her tænker jeg, selvfølgelig alt afhængig af hvor meget kød I spiser, at I kan bruge rester fra kyllingen om mandagen til salaten om tirsdagen. Hvis der ikke er kød nok, så kan I jo lige stege et par kyllingefileter om mandagen, så vil aftensmaden tirsdag være dejlig nem og hurtig at bikse sammen. Det er lidt samme princip i weekenden. Her tænker jeg, at I lørdag kan lave en stor flæskesteg så der er rester til om søndagen, som vil være lækkert til en god flæskestegssandwich. Madplan uge 36 Mandag: Helstegt kylling med ratatouille Tirsdag: Ceasar salad Onsdag: Spaghetti carbonara eller spaghetti med kylling, spinat og tomater Torsdag: Skaftkoteletter med grøntsagsmos, stegte grøntsager og rødvinssauce Fredag: Fiskefrikadeller på rugbrød med hjemmelavet remoulade Lørdag: Flæskesteg med sauce og kartofler (og andre kogte grøntsager) Søndag: Flæskestegssandwich Opskriften på ratatouille kan I finde lige her. Derudover har jeg her en opskrift på helstegt kyllingesteg med hvidløg og citron, hvor tilbehøret dog er lidt anderledes, men opskriften på kyllingen vil nogen af jer måske gerne have. Ceasar salad er en salat jeg efterhånden har lavet mange gange og I kan hitte opskriften her. Om onsdagen tænker jeg det kunne være lækkert med en pastaret af en slags, og jeg har her en opskrift på spaghetti carbonara og her en med kylling, cherrytomater og spinat. Opskriften til på torsdag kan I finde lige her og det er skaftkotelet med grøntsagsmos, stegte grøntsager og en nem rødvinssauce. Retten på fredag skulle selvfølgelig være noget nemt, så jeg tænker at disse fiskefrikadeller med hjemmelavet remoulade kunne være super lækkert. I weekenden tænker jeg at den kan stå i flæskestegens tegn med flæskesteg, sauce og kartofler om lørdagen og flæskestegssandwich om søndagen, som I kan finde opskriften på her og her.