Proteinrige kakaovafler

Nu da det er lørdag og de fleste af os har tid til at kræse lidt om morgenmaden, kan man eksempelvis lave en portion vafler. Indimellem synes jeg det er rart med en lidt lækre morgenmad end normalt og disse vafler er et godt alternativ til en lækker, sund og mættende morgenmad. Jeg har i disse vafler brugt chokolade proteinpulver, men hvis I ikke har det, kan I sagtens bruge neutral proteinpulver eller hvad I ellers har. Vaflerne kan toppes med mange ting, men jeg har her tilføjet lidt vaniljeskyr, friske bær og til hakket mørk chokolade. De kan også sagtens serveres til dessert, hvor man eksempelvis kan toppe vaflerne med lidt is og frisk frugt. OPSKRIFT 2 stk. Ingredienser 50g æggehvider (eller 1 æg) 20g chokolade proteinpulver 15g havregryn 1 banan 4 spsk. mælk 1 spsk. kakaopulver 1 tsk. husk 10 dråber flydende sødemiddel   Fremgangsmåde
  1. Mos bananen med en gaffel så der ikke er alt for mange klumper.
  2. Tilføj de resterende ingredienser, rør godt sammen og lad dejen stå 10 minutter.
  3. Varm vaffeljernet godt igennem før vaflerne bages. Smør lidt kokosolie på jernet og steg vaflerne i 2-3 minutter.
  4. Top vaflerne med lidt skyr, friske bær og lidt groft hakket mandler.