Svensk pølseret

Svenskpølseret! Det er egentlig en ret sjov ret, lidt mærkelig, men smager jo ret godt. Der er lidt comfort food over retter. Jeg synes dog ikke det er en ret man kan spise så meget af, da det godt kan blive lidt vammelt. Det havde måske været en god ide at lave en frisk salat til retten, det tror jeg jeg vil gøre næste gang. Det er nu lidt spøjst at retten virker vammel, for denne version er ikke halv så fed som originalen, men alligevel. Men altså den smager skøn og er hurtigt at lave. OPSKRIFT 4 personer Ingredienser 10 stk. Fedtreduceret pølser 2 stk. løg 8 stk. kartofler 250g blomkål 2 spsk. tomatpure 200ml madfløde 200 ml mælk 1 spsk. paprika   Fremgangsmåde
  1. Skær kartoflerne i store tern og kogt dem i letsaltet vand i 10-12 minutter. Skær blomkålen i små buketter og kog dem i kartoffelvandet i 6-7 minutter, når kartoflerne er taget op.
  2. Skær løg i terne og steg med ved middelvarme i en gryde eller en sauterpande i lidt olie i 5-6 minutter.
  3. Skær pølserne i skiver og steg dem sammen med løgene.
  4. Kom de kogte kartofler og blomkål sammen med løg og pølser og tilsæt tomatpure. Efter 30 sekunder tilføjes paprika, mælk og madfløde.
  5. Lad retten småsimre små 10 minutter og server den med lidt fintsnittet purløg.