Fra den ene yderlighed til den anden - 3 år i fitness

For et par uger siden gik det op for mig at det var ved at være 3 år siden, jeg meldte mig ind i fitnessdk. Jeg synes egentlig det var en ret stor dag, så jeg forsøgte ihærdigt at finde ud af præcis, hvilken dag jeg meldte mig ind. Efter en del forgæves søgning på min profil, måtte jeg skrive ind til dem for at få hjælp. Kvinden som læste min mail må virkelig have tænkt sit, det er jo et lidt mærkeligt spørgsmål at få. Normalt er det vel ikke så vigtigt at vide hvilken dag man meldte sig ind, men hun var flink og fandt hurtigt ud ad det, så jeg kan konstatere at det i dag er præcis 3 år siden. I princippet er det vel heller ikke nogen speciel dag,for de fleste, men for mig har det haft en altafgørende betydning. En ting er at motionen er med til at jeg taber mig, men det vigtigste er at det har givet mig en kærlighed (måske også lidt en afhængighed) til at træning, noget jeg aldrig havde troet skulle ske. Jeg havde i min vildeste fantasi aldrig troet, at jeg skulle blive så fanget af at træne. Godt nok har jeg ligesom de fleste andre gået til forskellige sportsgrene som barn, men fra jeg var 13-14 år og ca. 10 år frem, der rørte jeg mig så absolut ikke, og nu kan jeg slet ikke forestille mig mit liv uden træning. Det at være aktiv og være i ok form giver bare så meget i det lange løb. Jeg har meget mere overskud til andre ting, mere energi og derudover kan jeg mærke en stor forandring på min krop og kondition. Det er nu ikke fordi jeg drømmer om at kunne løbe et maraton eller lignende, men bare det at jeg kan træne på daglig basis, kan gå en helt dag uden at være smadret osv. det er bare helt fantastisk. Da jeg for 3 år siden meldte mig ind, var det egentlig kun fordi jeg havde aftalt med min kusine, at det skulle jeg når jeg havde tabt 50 kg. Da jeg indgik denne aftale, havde jeg kun tabt de første 4 kilo tror jeg og havde ikke lige regnet med, at jeg ville smide 46 kilo yderligere, så jeg sagde bare ja til den aftale. Men jeg fik smidt de yderligere kilo og måtte jo så melde mig ind. Må indrømme at jeg virkelig havde en del fordomme omkring fitnesscentre og de mennesker som befandt sig der. Jeg var helt på spidserne, da jeg trådte ind og regnede med, at alle ville kigge på mig, som om jeg bare ikke hørte til der. Heldigvis blev alle mine fordomme hurtigt gjort til skamme, og jeg befandt mig egentlig ret godt. De første små 2 år var jeg bare i min egen lille boble, når jeg trænede. Enten trænede jeg i en lille rum med min kusine, et sted hvor vi kunne være alene og ingen kunne se os (nok mest mig), og når hun var på hold, trænede jeg alene, og jeg mener virkelig alene. Jeg havde mine høretelefoner solidt plantet i ørerne, jeg talte ikke med nogen og det var det jeg foretrak på daværende tidspunkt. Jeg ville bare have lov til at være mig selv, træne uden nogen blikke af nogen art og det fik jeg lov til. Men efter de små 2 år begyndte jeg at træne på hold og det gjorde at jeg begyndte at tale og interagere lidt mere med de andre på holdene :) Lidt efter lidt åbnede jeg mere og mere op, og jeg må indrømme at det er 100 gange sjovere og hyggeligere at træne nu, hvor der altid er nogen man kender og kan snakke med. Det er mig stadig lidt af en gåde, hvordan jeg har kunne gå fra den ene yderlighed til den anden. Det er selvfølgelig ikke noget som bare er kommet fra den ene dag til den anden, men alligevel er der ikke gået mere end et par år, hvor mit syn på træning og bare det at have et aktivt liv har ændret sig 100%. Jeg er sikker på, at en af de ret afgørende elementer har været lige præcis det fitnesscenter og de mennesker som befinder sig der. Det er egentlig lidt utroligt at det er det sted og de mennesker, som jeg havde fordomme omkring, som har spillet en afgørende roller for den fantastiske forandring jeg har gennemgået. At jeg har fået et aktivt liv og en helt anden indstilling til hele dette fantastisk træningsmiljø. Hvis det ikke havde været for alle de søde mennesker som både arbejder og træner i centret (eller rettere centrene! For de sidste par måneder har jeg trænet i 2 forskellige centre i byen), og havde det ikke været for de fantastiske instruktører og hold jeg går på, så er jeg slet ikke sikker på, at jeg stadig ville være medlem af centret. For det er jeg dybt taknemmelig <3