Bagt grød med hindbær og kokos

Her kommer lige en til opskrift på bagt grød, men altså det kan man da heller ikke få for mange af, vel? :) Denne portion er smagt til med hindbær og kokos, som er en ret lækker kombination. Grøden er dejlig nem at bikse sammen, da det hele hurtigt skal røres sammen, kommes i en form, bages 20 minutter og spises. Samtidig så kan grøden holde sig på køl i 4-5 dage. Det er n dejlig nem morgenmad som også fungerer ret godt som mellemmåltid. OPSKRIFT 2 personer Ingredienser 60g havregryn 1 banan 20g chiafrø 2 æg 130g frosne bær 40g kokosmel 200g mælk (komælk, soya, ris, havre eller lignende) 0,5 tsk bagepulver 10 dråber flydende sødemiddel 1 tsk. vaniljepulver 10g mandler   Fremgangsmåde
  1. I en skål moses bananen med en gaffel. Mælk og æg tilsættes og piskes sammen.
  2. De øvrige ingredienser tilføjes og det hele blandes godt sammen.
  3. Massen hældes i en form beklædt med bagepapir. Mandlerne hakket og kommes på toppen af grøden sammen med lidt kokosmel.
  4. Grøden bages ved 200 grader i 20 minutter.
  5. Den kan enten spises varm eller kold. Jeg laver den ofte om aftenen og spiser den til morgenmad de efterfølgende dage