10 mest læste opskrifter i oktober

Jeg har i længere tid overvejet om jeg, når måneden var ovre, skulle lave et indlæg med de 10 mest læste indlæg på bloggen. Jeg synes det er hyggeligt at kigge tilbage på måneden som er gået, og det er jo også altid rart at lære lidt om, hvad I finder mest spændende. Mine madplaner er ofte nogen af dem som ligger ret lang oppe i toppen, men dem springer jeg lige over på denne list. Derudover er jeg faktisk ret overrasket over, at det er de indlæg som er mere personlige som faktisk også ligger ret højt oppe, det havde jeg ikke lige regnet med, og dog. For jeg kan egentlig godt se at kurverne stiger de dage, hvor jeg skriver personlige indlæg, så måske jeg skulle gøre det lidt mere. Jeg er bare ikke ret god til at få skrevet de personlige indlæg, opskrifterne kommer bare nemmere til mig, og i mit hoved er opskrifter også væsentlig mere interessante end mine ord og tanker, men der er vi måske ikke helt enige, kan jeg fornemme :) men de personlige indlæg springer jeg også over her. I stedet vil jeg lave en liste med de 10 mest læste opskrifter på bloggen i oktober måned. De 10 mest læste opskrifter i oktober
  1. Nicecream med mørk chokolade
  2. Gulerodskage
  3. Brunsviger
  4. Butter chicken
  5. Proteinbar lavet på sorte bønner
  6. Bagt grød med blåbær og hindbær
  7. Grove mini calzone
  8. Hjemmelavet kyllingenuggets
  9. Sundere grove kanelsnegle
  10. Svensk pølseret
P.s. Hvis der er noget I synes jeg skal skrive mere om her på bloggen, så skal I være mere end velkommen, til at skrive det til mig. Både hvis I har ideer til emner, opskrifter eller andet, jeg vil meget gerne høre, hvad I ønsker og synes.