Gammeldags kyllingesteg med kogte grøntsager

Bagt rabarbergrød

Så har jeg igen været i køkkenet og eksperimenteret lidt med bagt grød. Det kan virkelig laves i mange forskellige afskygninger. I sidste uge lavede jeg også en med blandet bær, før det en med kakao og nu denne med rabarber. Det smager utrolig godt og ret syndigt, da man føler man spiser kage til morgenmad og det er jo altid skønt. Normalt er jeg ikke så god til tilberedt frugt, derfor laver jeg altid min bagte grød om aftenen også er den blevet kold til om morgenen, og derved ikke smager så meget af tilberedt frugt 🙂 Men hvis I godt kan lide den varm, så er det bare at bikse den sammen om morgen og smide den i oven, mens I gør jer klar.

Opskrift

150g friske rabarber

1 banan

60g havregryn

20 g kokosmel

10 g mandelmel

10g mandler

2 spsk. multisød

15g chiafrø

1 æg

1 tsk. kokosolie

1 tsk. vanilje

10 dråber sødemiddel

3 dl. mælk

  1. Rabarberne vaskes og skæres i 3 cm lange stykker. I et fad lægges rabarberne sammen med 1 spsk. sukrin gold og vanilje. Bag dem ved 200 grader i ca. 20 minutter.
  2. På en pande tilføjes kokosolie, 1 spks. sukrin gold, 5g hakket mandler og 10g kokosmel. Lad blandingen stege ved svag varme i 3-4 minutter og lad det køle af.
  3. I en skål moses banan og æg, mælk, flydende sødemiddel, chiafrø, havregryn, den resterende kokosmel, de sidste hakket mandler samt mandelmel blandes godt sammen.
  4. Når rabarberne er færdige og blevet kølet lidt af, skæres de i mindre stykker og vendes i grøden. Grøden hældes i en form, kokostoppingen hældes over og grøden bages ved 200 grader i 30-35 minutter.
  5. Lad grøden køle lidt af og server den med lidt skyr.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gammeldags kyllingesteg med kogte grøntsager